Overforbrug og den pris, vi lader vores børn betale for det

I dag var børnene og jeg i Salling sammen med farfar. Thor havde aftalt med farfar at de skulle finde en pistol til Thor (hans nyeste passion ???), som farfar ville give ham. Mens de ledte, gik jeg rundt mellem horderne af unødvendigt crap til børn, og vissede Isolde, der skulle sove i bæreselen.Det slog mig, hvor lang væk fra essensen, vi er.Essensen er vores børn. Det pastelfarvede forbrugshelvede, jeg befandt mig i, har intet med vores børn at gøre og alt med os som forældre at gøre. Det starter helt fra den positive graviditetstest. Vi forbereder os på den nye rolle ved at lave lister med materielle ting, som vi må og skal rekvirere, for at være i stand...

‘Shaming’-begrebet er adskillelseskulturens get-out-of-jail-free-card

Så er der opsamlingsrant omkring hele diskussionen om samvittighed, ?glad mor = glad baby?, ansvar og ?shaming?: Jeg forsøger at åbne op for dialog på en måde, så børnene også får en stemme. Så vi ikke kun lytter til far eller til mor – men også til børnene. Hvor begrænsningerne og grænserne går, er individuelt fra familie til familie, og det kan jeg ikke have indsigt i eller tage i betragtning for hvert eneste post, jeg laver. Som individ i et samfund er man i en konstant vekselvirkning hvad angår ansvar: du har et individuelt ansvar for at gøre det bedste du kan under de vilkår, du er i. Gør du det, har du ingen grund til at få dårlig...

Din dårlige samvittighed er din egen

Hvis de mennesker, der kender mig bedst, skulle beskrive mig på én måde, ville det nok være at jeg altid har dårlig samvittighed. Og det er rigtigt; det har kendetegnet mig hele mit liv. At jeg altid har haft dårlig samvittighed over ét eller andet.Dén tendens har heldigvis været aftagende det sidste halve års tid, hvilket jeg er glad for, fordi det er hårdt psykisk at have dårlig samvittighed konstant og altid punke sig selv over ét eller andet. Den udvikling sammenkoblet med den tendens, jeg nogle gange oplever her på siden, at jeg bliver klandret for at GIVE folk dårlig samvittighed, har fået mig til at gruble lidt over fænomenet ?samvittighed?. Det er simpelthen m i g, der gør...

Oplever du også hånende kommentarer om dit forældreskab?

Som mange andre forældre, er jeg medlem af diverse fora på SoMe. Fora, hvor jeg finder ligesindede ift. den måde, vi er forældre og familie på. Der oplever jeg ofte at forældre skriver lange fortvivlede indlæg om at blive ?drillet? af familie og venner, fordi de er FOR pylrede/overbeskyttende/opmærksomme/ængstelige/oppassende/letpåvirkelige etc overfor deres børns signaler. Det er en tendens, jeg godt kan nikke genkendende til. Det tænker jeg egentlig, de fleste ifavnske/attachment parents kan? Vi får ofte lidt småhånende og nedladende kommentarer med på vejen omkring hvordan vi er overfor vores børn. Det er en interessant tendens, i en tid hvor man ikke må gå folk på klingen for ikke at være nok opmærksomme på det lille barns behov – så...

Dit barn er ikke glad, “så længe mor er glad”

Selvfølgelig har et barn brug for en glad mor og en glad far. Selvfølgelig skal man prioritere sig selv og hinanden, og selvfølgelig skal man have tid med sig selv og hinanden, ligesom man skal have tid med sine børn.Selvfølgelig giver det her udtryk i en eller anden forstand mening, fordi en dybt ulykkelig mor eller far ikke er i stand til at være den forælder, et barn fortjener. MEN. Det her udsagn giver i k k e mening i den sammenhæng, jeg ofte hører det brugt.Og det er stort set alle sammenhænge efterhånden. Og det giver mig ondt i hjertet at lytte til de løgne, vi fortæller os selv, for at dække over vores dårlige samvittighed. ?Jeg havde sådan...