Børnediskrimination: Vi har brug for en Childism-bevægelse!

GÆSTEINDLÆG af Ph.D.-studerende Sarah Alminde, professor Hanne Warming og Ph.D.-studerende Emil Søbjerg Falster, Roskilde Universitet

Hvad er ‘børnediskrimination’?

Vi beskrev for nylig i dette indlæg i Weekendavisen (se her) hvorledes vi lever i et samfund præget af adultism. Adultism bygger på forestillingen om, at voksne er bedre end børn og at det voksne ved, tænker, gør og mærker er bedre eller mere rigtigt end det børn ved, tænker, gør og mærker.

Med afsæt i en sådan forestilling påkalder voksne sig ret til at udøve deres magt over børn og fx træffe beslutninger om børn hen over hovedet på dem, eller ved at overhøre børn og unge, der gør modstand, med henvisning til deres status som endnu ikke voksne.

Denne form for overordning af voksne og diskriminering af børn, kan sammenlignes med andre former for diskriminering fx af kvinder, og adultism begrebet kan siges at være en pendant til fx mandschauvinisme, der på samme måde fremhæver en gruppe af mennesker, som bedre end andre.

Ageism er et beslægtet begreb, der på lignende vis kan være med til at sætte fokus på diskriminering på baggrund af alder (det kan være både lav og høj alder).

Vi ser denne adultism og diskriminering af børn i vores forskning med og om børn i forskellige livsituationer på fx skilsmisse-, anbringelses- og handicapområdet.

Diskrimination mod børn er en forankret del af vores samfund

Men vi ser det også markant i den offentlige debat om børn, unge og familieliv. Fx når mange børn har det svært i de institutions- og skoleliv, der er blevet mere og mere præget af tidlig læring, testregimer, præstationspres og dårlige normeringer. Her er modsvaret ofte, at det hænger sammen med, at børn og unge ikke er robuste nok, og at forældre dermed har fejlet i forhold til at ruste deres børn til livet, som det ser ud i dag.

Med et sådant modsvar overhøres den modstand, der ligger i børnenes ageren, og der lukkes samtidig ned for nysgerrigheden efter, hvordan institutions-, skole- og familielivet kunne arrangeres anderledes, for at sikre børn et bedre hverdagsliv.

Der er i det hele taget meget lidt fokus på at undersøge samfundet fra børnenes perspektiv og meget lidt fokus på at spørge børnene. I stedet sættes ofte ind i relation til de voksne, og hvordan de kan få redskaberne til at få børnene til at indordne sig. Det ses fx ved, at der er eksisterer en mangfoldighed af både gode råd og deciderede kurser, hvor udgangspunktet er, at de voksne (forældre, lærere ect.) skal være mere autoritative og få børnene til at makke ret, uden hensyntagen til børnenes perspektiv eller de årsagssammenhænge, der kunne ligge til grund for deres modstand.

Vi behandler vores børn som midlet snarere end målet i sig selv

Søvntræningsbogen ”godnat og sov godt” og dele af den debat den fornylig har affødt, er ligeledes et eksempel på, hvordan forældre opfordres til at gennemtrumfe en bestemt agenda og overhøre barnets signaler. Børn fremstilles i bogen som manipulerende, og forældre tilskyndes til at demonstrere deres magt. Her savnes igen øje for barnets perspektiv og børns ret til at blive hørt og taget alvorligt.

Denne herskende adultism betyder, at børn positioneres som mindre værd end voksne. Barndommen reduceres til en udviklingsfase og børnene dermed til det råstof, hvoraf fremtidens voksne skal formes. Fremfor at børnene og deres liv og velbefindende er målet i sig selv, ses børn ofte snarere som midler på vejen mod at udvikle de rigtige voksne, og på denne vej gøres voksnes dominans over børn sjælendt til genstand for kritik.

Vi har brug for en alliance mellem videnskab og politisk aktivisme, hvis vi skal opnå ligeværd for vores børn

Vi har derfor brug for en childism-bevægelse, der kan anlægge et kritisk blik på forestillingen om voksne som bedre end børn og den deraf problematiske positionering af børn i samfundet såvel som i privatlivet. Denne bevægelse mener vi bør være en alliance mellem videnskab og politisk aktivisme, således at der skabes rum for forankring og forandring på tværs.

Childism er et nyligt opstået begreb, der kan ses som en analogi til feminisme, og som har til hensigt at skabe nogle af de samme forandringer og platforme for børn og børns rettigheder som feminismen har gjort for ligestillingen mellem kønnene. Den forståelse af childism, vi repræsenterer, er vokset ud af den sociologiske barndomsforskning og bygger i vid udstrækning videre herpå. Den sociologiske barndomsforskning er netop kendetegnet ved bl.a. at anskue barndommen som værdifuld i sig selv og børn som ligeværdige rettighedsbærere. Vi har bemærket, at nogle debattører benytter #endchildism. Vi tænker egentlig ikke at vi har modsat rettede syn på sagen, men blot at vi anvender begreberne forskelligt. Vi vil dog gerne opfordre til at bruge ageism og adultism i stedet for childism for diskriminationsfænomenet; altså parallelt med sexisme begrebet, og reservere childism til at betegne kritikken af ageism og adultism, og kampen for ligestilling; altså parallelt med feminisme begrebet.

Childism er både en teoretisk linse til kritiske studier, der tager højde for børns marginalisering og et fundament for politisk og social aktivisme. Den childism-bevægelsen vi foreslår og den alliance mellem videnskab og politisk aktivisme den repræsenterer, skal skabe kulturændringer i synet på børn og unge. Dels ved at kritisere den herskende kultur og dels ved at præsentere nye forståelser og erkendelser, baseret på samarbejde mellem forskning og praksis.

Sarah Alminde, ph.d. studerende, Hanne Warming, professor og Emil Søbjerg Falster, ph.d. studerende.

Roskilde Universitet, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv.

Find evidensen bag indlægget i Vidensbanken på Kulturkritisk Forum, her

Vil du vide mere om børnediskrimination?

Læs indlæg om det diskriminerende børnesyn på Kulturkritisk Forum her, her, her, her , her og her

Følg også denne blog, som har masser af gode indlæg om childism