Er det danske værdier at tvinge babyer væk fra deres mor og far?

Tvangsinstitutionalisering

Den kulturelle forherligelse af institutionaliseringen i Danmark nåede nye højder, da loven om “obligatorisk læringstilbud til børn i udsatte boligområder” trådte i kraft d. 1. juli 2019.

Loven tvinger alle, der er bosat i de såkaldte “ghetto-områder” til at sende deres børn, fra de er 1 ÅR GAMLE, afsted i daginstitution i 25 timer om ugen. Og hvem er disse børn så?

§ 44 a. Følgende børn skal optages i et obligatorisk læringstilbud 25 timer om ugen:

1) Alle børn med bopæl i et udsat boligområde, jf. listen over udsatte boligområder i § 61 a i lov om almene boliger m.v., som ikke er optaget i dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3, når de fylder 1 år.

2) Alle børn med bopæl i et udsat boligområde, jf. listen over udsatte boligområder i § 61 a i lov om almene boliger m.v., som i alderen mellem 1 og 2 år udmeldes af et dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3, og ikke optages i et andet dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3.

3) Alle børn i alderen mellem 1 og 2 år, som flytter ind i et udsat boligområde, jf. listen over udsatte boligområder i § 61 a i lov om almene boliger m.v., og som ikke er optaget i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3.

Kilde: www.retsinformation.dk – “Lov om ændring af dagtilbudsloven og lov om en børne- og ungeydelse”

“Et obligatorisk læringstilbud” – dvs. en dagpleje eller vuggestue. Mind you, steder med pressede normeringer, og hvor en betragtelig del af personalet ikke har en børnefaglig uddannelse. Institutioner, som angiveligt skal være i stand til at lære 1 ÅR GAMLE børn: “(…) dansksproglige kompetencer og generel læringsparathed og introducere børnene til danske traditioner, normer og værdier“. Bedre end forældrene til de helt små babyer kan, forstås. De er jo MÅSKE af anden etnisk herkomst end dansk, og ovenikøbet bosat på et geografisk defavorabelt sted, i forhold til at opnå grundlæggende menneskerettigheder.

Kan vi måske også tale om at daginstitutioner er lavet for at have et sted at få passet sine børn, mens man arbejder? Og at de faktisk overhovedet ikke blev etableret med henblik på at varetage en opgave, som forældre angiveligt ikke selv er i stand til at varetage? Nemlig børns grundlæggende udvikling. Som 1-årige! Suk…

Men hvad så hvis man nægter at sende sit barn afsted, når man bor ‘det falske sted’?

Nægter forældrene adskillelsen, har kommunerne jf. loven ret til at tilbageholde forældrenes børne- og ungeydelse (“børnepenge”). Forældrene får desuden besøg af kommunen, der skal vurdere om forældrene selv er “i stand til at varetage indsatsen” (dvs. forældreopgaven for en 1-årig baby, hvilket nu er konverteret til at være et “læringstilbud”). Vurderer kommunen at forældrene ikke er i stand til at varetage opgaven, tvinges babyen påny afsted i institution.

Vælger man selv at “varetage indsatsen” som forældre (vi snakker om 1 årige børn – det kan bare ikke gentages nok), skal forældrene kunne dokumentere at “indsatsen står mål med det obligatoriske læringstilbud”.

Så er det bare, jeg tænker: Lever vi i samme virkelighed som politikere? Ser de de samme dokumentarer i fjernsynet om dagtilbuddenes tilstande, som vi andre? Hvad i alverden skal en underbemandet daginstitution kunne give en BABY, som en mor eller far fyldt med kærlighed ikke kan? Ja, jeg ved godt at fokus er på sprog, dannelse og bla bla bla. Men det er altså BABYER, vi taler om her. Det eneste, der skal være i fokus i den alder, er TILKNYTNING.

Det ord er ikke nævnt ét eneste sted i loven. Heller ikke ordene “brudt tilknytning”, som jo ellers er essensen af loven.

Er det danske værdier at tvinge babyer væk fra deres mødre og fædre, for at lære om begreber, de slet ikke har kognitiv kapacitet til at forstå?

Hvad kan man som forælder gøre, for at undgå tvangsadskillelse?

Well, man kan rykke sin familie op med rod og flytte til et område, der ikke af politikere betegnes “ghetto-område”. På den måde ophører diskriminationen på magisk vis og man opnår igen grundlæggende menneskerettigheder.

Umiddelbart en ret drastisk omvæltning i livet. Måske er hele ens netværk i det område, man bor i. Måske er der ældre søskende, der går i skole, og som derfor vil skulle igennem et skoleskifte eller andet, ved en eventuel flytning for at undgå tvangsinstitutionalisering af babyen i familien.

Måske er det bare heller ikke fair at bede folk om at flytte for at undgå at miste retten til DERES børn, fordi politikere har fordomme.

Forældre kan også overveje at starte privat pasningstilbud, for at holde børnene hjemme. Mon det er dét, der menes, når der i loven fremføres således:

§ 44 f. Forældre, der ikke ønsker, at deres barn optages i et obligatorisk læringstilbud, kan forestå indsatsen selv. Forældrenes indsats skal stå mål med det obligatoriske læringstilbud.

Stk. 2. Forældre, som selv vil forestå indsatsen, skal meddele dette skriftligt til kommunen, før indsatsen påbegyndes. Meddelelsen efter 1. pkt. skal som minimum indeholde oplysninger om, hvilke børn der skal deltage i indsatsen, hvor indsatsen skal foregå, og hvem der skal varetage indsatsen.

Kilde: www.retsinformation.dk – “Lov om ændring af dagtilbudsloven og lov om en børne- og ungeydelse”

Umiddelbart tror jeg det ikke, for det fremgår af loven at der ikke følger tilskud med barnet, såfremt det er en privat institution. Som jeg læser loven, må børn, der rammes af denne lov, altså kun gå i offentlige daginstitutioner. Læs fx teksten her:

En privat pasningsordning er jf. Dagtilbudsloven ikke et dagtilbud. Er barnet i målgruppen for at deltage i et obligatorisk læringstilbud, kan barnet ikke modtage tilskud til privat pasningsordning fra den dag, barnet starter i det obligatoriske læringstilbud. Det betyder, at børn mellem 1 og 2 år i disse udsatte boligområder ikke kan modtage tilskud til privat pasning.

Kilde: Uddrag af et brev, der er sendt til daginstitutioner i en kommune, hvor der er et såkaldt “ghetto-område”

De seneste dage har jeg i mine stories på Instagram (find dem under highlights på profilen @kulturkritiskforum under punktet ‘Tvangsinstitutionalisering’) brainstormet med mine følgere om hvorvidt forældre har mulighed for at tage med deres børn i institution. Dvs. de overholder vel loven om de 25 timer i daginstitution, uanset om barnet er der med eller uden forældre. Og daginstitutioner har vel ikke udsmidere? Bryder man nogen lov, hvis man som forælder følger med sit barn i institution 25 timer om ugen, for at undgå adskillelse?

En følger, som er jurist, skrev om idéen således:

Jeg tænker ikke, at der er noget ulovligt i det. Lovens formål er jo ikke at sikre, at børnene er væk fra deres mor i 25 timer om ugen, men mere at de er i en godkendt institution blandt andre børn 25 timer om ugen. Umiddelbart er der altså ikke noget i vejen for at en forælder bliver i institutionen sammen med barnet (…)

En anden følger skrev dog efterfølgende således:

Jeg tror desværre ikke, det kan lade sig gøre. Der er ikke nogen lov, der forbyder forældre at opholde sig i institutionen, men med hjemmel i de såkaldte “anstaltsforordninger” kan institutionen fastsætte egne ordensregler

Du kan læse om disse anstaltsforordninger her

Hvis den pågældende institution har en “anstaltsforordning” om at forældrene ikke må opholde sammen med barnet i institutionen, er der altså ikke noget at gøre. Har den opgældende institution ikke det, er det en anden snak. Så det er ikke i alle tilfælde utænkeligt at det kan lade sig gøre – rent lovmæssigt.

Og så er der jo endelig muligheden for at sige nej til tvangsinstitutionaliseringen og acceptere at kommunen tilbageholder ens børne- og ungeydelse. Det er først og fremmest kun en mulighed for de familier, hvis økonomi kan bære det. Og dernærst er det ikke en garanti for at man slipper for at sende sit barn afsted. Kommunen kommer i et sådant tilfælde på besøg hos den pågældende familie, og vil tage stilling til om omstændighederne i familien lever op til det “obligatoriske læringstilbud”. Vurderer kommunen at det ikke er tilfældet, tvinges barnet alligevel afsted – som beskrevet ovenfor.

Og så her til slut kan vi lige gruble over to ting:

  1. HVORDAN kan noget både være obligatorisk OG et tilbud? Bare dét at loven hedder “lov om obligatorisk læringstilbud” viser det paradoksale og absurde i at man fra politisk side har gjort et TILBUD fra statens side til noget individuelle familier nu TVINGES til at gøre brug af. Det viser også at loven er bygget meget mere på fordomme end på fakta.
  2. … And on that note: HVORFOR tager loven slet ikke stilling til alt det, vi ved om små børns behov for at være hos sine forældre (tryg tilknytning) og alt det vi ved om tilegnelse af dansk som andetsprog (herunder også vigtigheden af vedligeholdelse af modersmål)?

Og så er spørgsmålet jo: Er de danske daginstitutioner overhovedet i stand til at varetage opgaven om at lære børn af anden etnisk herkomst end dansk dansk som andetsprog? Læs mit indlæg, som inkluderer forskning på området, om det snarligst her på Kulturkritisk Forum.

Du kan læse hele indholdet af loven her.

Og så til slut: Stort tak til alle mine følgere, for at sende information om emnet til mig! <3