Familiepolitik: Hvor skal jeg sætte mit kryds?

4 spørgsmål om familiepolitik til de opstillingsberettigede partier

Er du forvirret omkring hvor du skal sætte dit kryds ved folketingsvalget 2019?

Kulturkritisk Forum forsøger at kaste lys over de opstillingsberettigede partiers familiepolitik med 4 konkrete spørgsmål. Samtlige opstillingsberettigede partier (pånær ét parti – gæt selv hvilket….) har modtaget spørgsmålene. Ikke alle partier har svaret – på trods af gentagne henvendelser.

Læs spørgsmål – og svar (eller mangel på samme) nedenfor.

Spørgsmål 1: De danske daginstitutioner er mere pressede end nogensinde før, og det går ud over vores børn. Hvad vil partiet konkret gøre for at forbedre forholdene for småbørn i de danske daginstitutioner?

SOCIALDEMOKRATIET: “Der er flere steder, du kan finde informationer omkring vores politik om dit emne. På vores hjemmeside under rubrikken ”Politik” kan du finde vores politik fordelt på forskellige hovedområder. Derudover kan du også finde vores principprogram her: http://www.socialdemokratiet.dk/da/partiet/principprogram/ Og vores politiske udspil kan du finde her: http://www.socialdemokratiet.dk/da/partiet/politiske-udspil/

KRISTENDEMOKRATERNE: “Helt konkret har vi fire forslag: Der skal indføres minimumsnormeringer på 3 vuggestuebørn pr. voksen og 6 børnehavebørn pr voksen. Derudover vil vi arbejde på en høje faglighed blandt pædagogerne. Vi vil sikre mere frihed til pædagogerne og give fleksible arbejdstid. Det betyder, at flere skal kunne vælge fuldtid og deltid frit. Det vil betyder, at flere assistenter og lignende ofte vil vælge flere timer, hvilket også kan øge mængden af timer til omsorg i mange institutioner. Vi er dog imod at ansatte tvinges på fuldtid. Sidst men ikke mindst vil vi afskaffe mange af de krav til dokumentation, som institutionerne idag er underlagt. Fx mener vi kun, at sprogtest skal bruges, hvor pædagogerne selv mener, det er en styrke. Det samme gælder alle planer for børnene, som kun skal laves, når pædagogerne ser en mening med det. Det vil alt andet lige nedsætte tiden brugt på dokumentation og dermed frigive noget tid til omsorg”

DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI: “Vi mener ikke, at daginstitutionerne er mere pressede end nogensinde før. Normeringerne er stort set på det niveau, som BUPL og eksperter anbefaler. Dvs. 3 vuggestuebørn pr. voksen og 6 børnehavebørn pr. voksen. Vi har prioriteret over én milliard kroner til særligt udsatte børnehaver og til ydertimerne. Vi skal nemlig hjælpe, der hvor skoen trykker”

DANSK FOLKEPARTI: “Der er afsat over en mia. til området både til flere hænder, uddannelse af dagplejere, efteruddannelse, sociale normeringer. Det har DF været med til. Det kunne være rart for personalet, hvis man ind i mellem talte positivt om området også. Vi vil fortsat arbejde for at flere bliver uddannede og at personalet oplever god trivsel”

VENSTRE: “Venstre vil sikre, at alle børn får en god og tryg start på livet. Vi tror på, at fleksibilitet til kommunerne og daginstitutionerne vil skabe bedre forhold for små børn og for daginstitutionerne. Som udgangspunkt er det kommunerne, der styrer normeringerne, men vi vil sikre gode, overordnede rammer og strukturer for daginstitutionerne. Derfor har vi givet kommunerne flere penge og bl.a. afsat 580 mio. kr. over fire år til at styrke dagtilbudsområdet. Helt konkret vil vi sikre øget fleksibilitet, frit valg for børnefamilier, bedre læring, trivsel og højere kvalitet gennem faglighed og tydelig ledelse. Vi har også afsat 1 mia. kr. til barnets første 1.000 dage. De første 1.000 dage af et barns liv har en afgørende betydning for barnets udvikling, trivsel og muligheder videre i livet. Derfor er vi i gang med at sikre næsten 500 flere pædagoger til de institutioner, der har særligt mange sårbare børn fra udsatte familier. Også fremadrettet vil vi sikre, at kommunerne og daginstitutionerne har de bedste rammer for at levere høj kvalitet til gavn for vores børn”

KLAUS RISKÆR PEDERSEN: “Den offentlige sektor generelt er underlagt nogle helt urimelige administrative krav og omfattende detalje-regulering, som sluger ressourcer, der kan bruges bedre på at løse selve opgaven. Derfor ønsker vi i videst mulige omfang at frigøre sektoren for administrative byrder til fordel for fokus på opgaveløsning på lavest mulige niveau. Dette indebærer blandt andet, at hver enkelt institution i princippet bliver selvstyrende med eget drifts- og budgetansvar. Opgaven skal således løses af medarbejdere og brugere i fællesskab. Vi tror, at denne omstilling vil frigøre ressourcer, herunder personale – og kreativitet og medvirke til en bedre opgaveløsning. Det er muligt, at der herudover skal tilføres flere midler til opnormeringer nogle steder, men vi har ikke lagt os fast på noget beløb endnu. Dette forudsætter, at omstillingsprocessen er sat i gang, så man kan navigere derefter. Det er dog vigtigt at understrege, at vi ikke er et skattelettelsesparti som sådan. Vi vil bare gerne have mest muligt for pengene og afvente resultaterne af omstillingen, før vi afgør, om der skal tilføres flere midler”

SOCIALISTISK FOLKEPARTI: “Gode vuggestuer, dagplejere og børnehaver spiller en helt afgørende rolle i forhold til børns tidlige læring og udvikling. Derfor skal vi sikre, at der er tid til at hjælpe alle børn godt på vej i de første vigtige år. Daginstitutionerne bidrager i høj grad til at modvirke negativ social arv blandt de børn, der kommer fra ressourcesvage familier. Samtidig er de vigtige for integrationen af børn med anden etnisk baggrund.SF arbejder for et godt, trygt og stimulerende børneliv med ordentlige normeringer og uddannet personale i vuggestuer, børnehaver og dagpleje. Vi vil sikre, at alle børn gennem leg og læring udvikler kompetencer og udfordres personligt, sprogligt og motorisk. Det kræver blandt andet, at der er voksne nok i daginstitutionerne.SF kæmper for minimumsnormeringer. Der bør aldrig være flere end seks børn per voksen i børnehaverne og tre i vuggestuerne. For uddybende: https://sf.dk/det-vil-vi/boern-og-unge/”

RADIKALE VENSTRE: “Radikale arbejder for at få 4.500 flere pædagoger i vores dagtilbud, sådan at der i alle kommuner er mindst to pædagoger og en medhjælper pr. 10 vuggestuebørn og pr. 19 børnehavebørn. Vi vil afsætte 1 mia. til efteruddannelse af dagplejere og i institutioner, og derudover give flere ressourcer til pædagoguddannelser” (dette og følgende citater er fra Radikale Venstres familiepolitiske program)”

LIBERAL ALLIANCE: Intet svar.

ENHEDSLISTEN: Intet svar.

ALTERNATIVET: “Gode vuggestuer og børnehaver er alfa og omega for at give børn en god start på livet. Desværre rammer kommunale sparerunder alt for ofte børns pasningstilbud, hvilket betyder, at der i alt for mange vuggestuer og børnehaver er for få voksne pr. barn. Derfor vil vi indføre en økonomisk minimumsnormering, som sikrer, at hver institution har tilstrækkelige økonomiske ressourcer til at sikre en hverdag med høj pædagogisk faglighed, nærvær og omsorg for børnene, men samtidig har fleksible rammer til at planlægge hverdagen bedst muligt”

NYE BORGERLIGE: Intet svar.

Spørgsmål 2: Danske småbørnsfamilier er hårdt pressede ift. work/life balance. I vores nordiske nabolande ser vi væsentligt bedre muligheder for at skrue tempoet ned, mens børnene er små. Hvad vil partiet konkret gøre for at lette presset på småbørnsfamilier i Danmark?

SOCIALDEMOKRATIET: Jf. spørgsmål 1

KRISTENDEMOKRATERNE: “Det er netop vores mærkesag 🙂 Jeg er så glad, at I spørger og også brænder for familiernes hverdag. KD har mange idéer. I kan finde mange på vores hjemmeside kd.dk. Jeg nævner bare nogle af mine personlige favoritter her. Længere og mere fri barsel. Vi vil give 18 måneders barsel uden øremærkninger, så familien får både mere tid og mere frihed, når børnene er små. Barsel er desuden for mange arbejdspladser en styrke og den forskning skal vi fremme. 30 årlige sygedage til børn, hvor forældrene kan være hjemme. Samme model som i Sverige, hvor den har givet mange og gode resultater. Gratis parrådgivning, så flere parforhold undgår hårde skilsmisser. Fri deling af pension, så den hjemmegående/deltidsarbejdende forældre ikke rammes på pensionen for at vælge at passe godt på børnene, når de er små. Der er som sagt mange flere forslag. I 2017 lavede vi en Børnenes Finanslov, hvor vi samlede anbefalinger til en bedre familiepolitik. Her kan I finde meget mere”

DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI: “Vi har gjort åbningstiderne mere fleksible og sørget for bedre normeringer i ydertiderne. Det er en kæmpe hjælp for de arbejdende forældre, at de kan få deres børn passet på en god og fleksibel måde”

DANSK FOLKEPARTI: “Det er ikke en opgave for folketinget at blande sig i arbejdsmarkeds forhold. Det er op til arbejdsgiver og tager at tilpasse sig hinanden. Hertil har mange mulighed for nedsat tid/orlov. Børnefamilier kan også skrue ned for ambitionere og prioritere børnene imens de er små. Folketingets opgave er at sikre de gode rammer for børnene, imens de er i pasning”

VENSTRE: “Rigtig mange familier oplever travlhed og stress i hverdagen, og savner kvalitetstid med bl.a. deres børn. Det viser flere analyser. Vi skal fra Christiansborgs side sikre, at børnefamilier har trygge og gode rammer til at skabe sig selv det liv, som de har lyst til. Venstre går ind for en mere fleksibel pasning for børnefamilierne, hvor forældre, der arbejder på skæve tidspunkter, får bedre mulighed for at kombinere familie- og arbejdsliv. Vi har netop sikret forældre med skæve arbejdstider en ret til et såkaldt kombinationstilbud, så de også kan få passet deres børn, når de er på arbejde. Det skaber fleksibilitet i hverdagen for den travle børnefamilie. Derudover har Venstre også stået for at genindføre BoligJobordningen, så børnefamilier kan få tilskud til bl.a. rengøring og børnepasning. På den måde får den enkelte familie bedre muligheder for mere kvalitetstid”

KLAUS RISKÆR PEDERSEN: “Vi er indstillet på at undersøge mulighederne for fleks- eller deltidsordninger til begge forældre, så småbørnsfamilierne kan tilrettelægge balancen mellem arbejde og fritid bedre. Ordningerne kan udformes som et retskrav, som kan udnyttes frivilligt af forældrene og som udfases i takt med, at børnene bliver ældre og deres behov ændres”

SOCIALISTISK FOLKEPARTI: “De sidste mange års reformer har handlet om at øge hastigheden i samfundet. Krav, omstilling, effektivisering og øget produktivitet sniger sig ind overalt. Det er på tide, at vi vender bøtten. Vi skal væk fra konkurrencestaten og præstationsræset og i stedet fokusere meget mere på, hvordan vi får et godt liv. Det begynder med vores børn og unge. De skal have mere ro, mere tid til at udvikle sig i deres eget tempo og færre krav om karakterer, ranglister og test. Det gælder hele vejen fra de begynder i en daginstitution, til de er færdige med en uddannelse. Der er brug for, at vi fokuserer meget mere på, at de bliver til nogen i stedet for, at de skal blive til noget. SF vil skabe et mere bæredygtigt samfund, som ikke får mennesker til at bukke under med stress. Hvor børn og unge ikke knækker nakken, allerede inden livet rigtig er begyndt, og hvor en sygdom eller et handicap ikke betyder, at du bliver efterladt på perronen. Der skal være ro til at være barn og vokse op uden stress og præstationspres. Der skal være plads til at fokusere på mere end bare præstationer, forventninger og stress. Der skal være tid til det vigtigste i livet. Der skal være tid til velfærd. Tid og plads til faglighed. Nok sygeplejersker til at passe og pleje vores syge, nok SOSU’er i hjemmeplejen og på plejehjem og nok voksne nok til at trøste, lege og drage omsorg for vores børn i vuggestuer og børnehaver. Ro og tid til at lære og vokse i folkeskolen. Det vil SF: – Et opgør med test, karakterræs og præstationskulturen i uddannelsessystemet, – Bedre muligheder for fleksibel arbejdstid, – En ro på-reform og en national handlingsplan mod stress, – Et markant velfærdsløft

RADIKALE VENSTRE: “Vi skal støtte hele familien, så forældrene får større overskud til at være forældre og ikke tvinges til at overgive ansvaret til en institution imod deres ønske. Det samme gælder familier ramt af alvorlig sygdom, hvad enten sygdommen er hos barn eller voksen. Også her bør familien som helhed opleve at få støtte, f.eks. ved at der tilknyttes en kommunal ressource/-støtteperson. Radikale Venstre mener, at barnet har ret til omsorg ved sygdom. Med udgangspunkt i barnets behov for omsorg, ønsker Radikale Venstre at udvikle flere muligheder for, at familierne kan indrette sig fleksibelt på barnets præmisser. Radikale Venstre ønsker at lave forsøg med at give børn i 0-6 års alderen en pulje på 14 sygedage om året, som kan tages af forældre, bedsteforældre m.fl. med henblik på at få mere konkret viden om, hvad en sådan ordning reelt vil koste (jf. de svenske erfaringer). Sygedagspuljen skal dæmme op for det komplekse kønsopdelte arbejdsmarked og samtidig styrke relationerne i lokalsamfundet og på tværs af generationer. Radikale Venstre vil arbejde for, at der udarbejdes et inspirationskatalog til kommunerne med gode eksempler på byudvikling, hvor flere generationer har mulighed for at bo, arbejde og få børn passet i nærheden af hinanden. Radikale Venstre ønsker at udvikle en flekskontomodel, hvor man i nogle perioder af sit liv kan vælge at arbejde mere eller mindre. Radikale Venstre ønsker at undersøge, om der i fremdriftsreform og taxametersystemer for uddannelsessteder kan tages højde for, at nogle studerende får børn ved at give dem mulighed for at studere på deltid.”

LIBERAL ALLIANCE: Intet svar.

ENHEDSLISTEN: Intet svar.

ALTERNATIVET: “Vi vil arbejde for en 30-timers arbejdsuge. Vi skal skabe et mere fleksibelt arbejdsmarked, hvor vi arbejder mindre og sikrer en
bedre og mere fornuftig balance mellem arbejds-, familie- og fritidsliv. Vi skal ned i arbejdstid og op i livskvalitet. Derfor skal vi indføre 30-timers arbejdsuge i samarbejde med arbejdsmarkedets parter ved at veksle reallønstigninger til mere fritid. Målet er at sænke normarbejdstiden til 30 timer inden for en 10-15-årig periode og derved øge friheden, forbedre livskvaliteten, mindske stress og begrænse nedslidning i befolkningen”

NYE BORGERLIGE: Intet svar.

Spørgsmål 3: Mange småbørnsfamilier ønsker at holde deres små børn ude af institution, men ordningen “Tilskud til pasning af eget barn” er ikke tilgængelig i alle landets kommuner. Går partiet ind for ordningen “Tilskud til pasning af eget barn”? Hvis ja, hvad vil partiet konkret gøre for at ordningen bliver landsdækkende, således at alle småbørnsfamilier får lige mulighed for at give deres børn en rolig start på livet?

SOCIALDEMOKRATIET: Jf. spørgsmål 1

KRISTENDEMOKRATERNE: “Vi har længe haft tilskud til hjemmepasning som mærkesag. Vi vil sikre det gennem finansloven, at der er et rimeligt tilskud i alle dele af landet. Det bunder i vores forslag gennem hele partiets historie om, at pengene skal følge barnet. Derfor mener vi også, at forældre skal kunne tage 85% af kommunernes udgift til pasning hjem, hvis de vælger at passe barnet selv. Vi vil derudover sikre, at hjemmepasning anerkendes som beskæftigelse, sådan at man også optjener arbejdsmarkedsrettigheder som fx ret til dagpenge, når man vender tilbage til arbejdsmarkedet i mere traditionel forstand. Alt i alt skal det gerne bidrage til, at arbejde udenfor og i hjemmet ligestilles i vores samfund og normer som to lige vigtige opgaver i at drive en familie og skabe et godt samfund”

DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI: “Vi mener, at det er en glimrende ordning, der giver fleksibilitet for forældrene. Derfor har vi fjernet flere bureaukratiske hindringer i ordningen. Fx er det nu nemmere at dele tilskuddet mellem sig. Men vi mener stadig, at det er op til kommunerne at bestemme, om de ønsker ordningen”

DANSK FOLKEPARTI: “Det er kommunalbestyrelserne, der besluttet om de ønsker at have ordningen indernes kommune og dermed op til det kommunale selvstyre. Det værner vi om. Vi har ikke nogen problemer med ordningen men vi har ikke ambitioner om at gribe ind i det kommunale selvstyre og tvinge ordningen ned over kommunerne”

VENSTRE: “Venstre synes, at ordningen ”tilskud til eget barn” er en meget fornuftig ordning, som vi gerne så udvidet til alle landets kommuner. Vi vil dog respektere det kommunale selvstyre og lade det være op til kommunerne selv at bestemme, om de vil have ordningen”

KLAUS RISKÆR PEDERSEN: “Vi ønsker, at tingene skal løses så lokalt som muligt. Derfor er vi skeptiske over for at pålægge kommunerne yderligere forpligtelser. Vi vil hellere arbejde for at udvide det kommunale selvstyre. Vi ser det som naturligt, at pasning af eget barn foregår inden for rammerne af familien som helhed og ikke som en post på finansloven. Ønsker familierne at passe eget barn, må det derfor ske inden for rammerne af den økonomi, den enkelte familie nu en gang råder over. På den anden side understøtter vi gerne, at flere familier eller lokalfællesskaber går sammen om at få deres børn passet i nærmiljøet – f.eks. af personer i nærmiljøet, som ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet, og som nyder generel tilid blandt forældrene.Vi er ikke afvisende over for tilskud til en sådan model”

SOCIALISTISK FOLKEPARTI: “Tilskud til pasning af eget barn, er noget det kommunale selvstyre må klare. Vi vil ikke bestemme hvordan de enkelte kommuner bruger den ordning”

RADIKALE VENSTRE: “Ja, Radikale Venstre går ind for ordningen ”Tilskud til pasning af eget barn”, som dagtilbudslovens paragraf 86-91 allerede giver kommunerne mulighed for. Partiet har i en række kommuner, bl.a. i store kommuner som København, aktivt stemt for at indføre denne ordning. Når det gælder om at gøre denne ordning landsdækkende, har partiet mig bekendt ikke taget stilling. For så vidt jeg er bekendt, gælder det for langt de fleste partier, at de indtil videre har afvist at gøre dagtilbudslovens bestemmelser forpligtende for alle kommuner, idet de henviser til, at de enkelte kommuner selv må træffe afgørelse om det. Jeg er som Radikal folketingskandidat i Nordjylland indstillet på at gøre det forpligtende for alle landets kommuner at tilbyde forældrene valgfrihed med hensyn til pasning af de mindste børn, så de selv kan varetage pasningen af dem og ikke nødsages til at vælge institution, fordi de ikke kan give afkald på to indtægter. Det skal ske ved at give forældrene et økonomisk tilskud i 1 år inden for barnets første tre leveår, så de kan supplere barselsorloven med et år mere, før barnet sendes i institution, hvilket ifølge fagkundskaben tidligst bør ske omkring 2 års alderen. Tilskuddet kan f.eks. være på 80 procent af dagpengesatsen. Det skal ikke kun være op til den enkelte kommune eller byråd at give dette tilbud. F.eks. har Frederikshavn indført det, mens Aalborg og Hjørring har afvist det. Så det er nødvendigt at give alle forældre den samme mulighed. Danmark er som bekendt det land i Europa, der sender flest 0-3 årige børn i institution i mindst 30 timer om ugen, og det er bestemt ikke til barnets fordel. Mit standpunkt er i overensstemmelse med Radikale Venstres grundlæggende intentioner: Det er nødvendigt, at barnet allerede fra livets begyndelse får tilstrækkelig kærlighed, omsorg og tryghed. Relationen mellem barnet og dets forældre / primære omsorgspartner er en af livets vigtigste relationer … Undersøgelser viser, at mange danske forældre ønsker mere tid med deres børn. Vi skal støtte hele familien, så forældrene får større overskud til at være forældre og ikke tvinges til at overgive ansvaret til en institution imod deres ønske. Børn har ret til en god, nær tilknytning til begge sine forældre / omsorgsparter. Denne tilknytning grundlægges ved, at begge forældre tager del i omsorgen, særligt når barnet er helt lille. Radikale Venstre ønsker, at man i barselslovgivningen tager udgangspunkt i barnets behov på kort sigt (f.eks. amning og fysisk kontakt med begge forældre, såvel som på længere sigt (f.eks. tilknytningsprocessen til begge forældre).”

LIBERAL ALLIANCE: Intet svar.

ENHEDSLISTEN: Intet svar.

ALTERNATIVET: “Alternativet ønsker en landsdækkende ordning, hvor ¾ af det offentlige tilskud til en daginstitutionsplads skal kunne følge barnet. Ordningen findes allerede i nogle kommuner. Vi vil sikre, at alle forældre får adgang til disse pasningsmuligheder på tværs af kommuner. At pengene følger barnet vil give forældre frihed og fleksibilitet til selv at organisere pasning der harmonerer med individuelle værdier og behov. Ordningen inkluderer blandt andet: Hjemmepasning, hvor en af forældrene vælger at passe barnet hjemme, Forældregrupper, hvor flere forældre går sammen og sampasser børnene, Hjemmepasningsklynger, der organiseres af sundhedsplejersken. Disse er en udbygning af forældregrupper og giver hjemmepassere mulighed for at deltage i fællesskaber omkring børnepasningen. For at sikre gennemsigtighed og dagpasning af høj kvalitet vil Alternativet gøre det obligatorisk med flere besøg af sundhedsplejersken samt deltagelse i et pædagogisk grundkursus”

NYE BORGERLIGE: Intet svar.

Spørgsmål 4: I det stigende antal familier, hvor det prioriteres at den ene forælder går hjemme med familiens småbørn, for at give dem en rolig start på livet, straffes den hjemmegående forælder ift. økonomi, pension og arbejdsmarkedstilknytning, ift. den forælder, der fortsat arbejder ude, mens børnene er små. Hvad vil partiet konkret gøre for at afhjælpe denne ulighed? 

SOCIALDEMOKRATIET: Jf. spørgsmål 1

KRISTENDEMOKRATERNE: “Jeg tror, jeg har besvaret dette ovenfor i forhold til pension og dagpengeret”

DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI: “Det er svært at gøre noget ved, at man kommer bagud i karrieren, hvis man vælger at være hjemmegående. Til gengæld har det en masse andre fordele. Man er tættere på sine børn, og man har bedre mulighed for at indrette sin hverdag, som man vil. Vi mener, at familierne skal have frihed til at foretage den prioritering selv”

DANSK FOLKEPARTI: “Det er svært at se det som en straf at være hjemme med sine børn. Det er klart at når man ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, så mærkes det indkomsten og det er helt fair. Det er en prioritering om man ønsker at være hjemme og derfor kan man også prioritere i sin økonomi og skrue ned for forbruget. Det er vel ikke fællesskabet der skal betale for at andre kan gå hjemme med de små”

VENSTRE: “I Venstre går vi ind for frihed til selv at bestemme over eget liv. Vi mener, at det er forældrene, der bedst ved, hvad der er godt for familien. Vi går bl.a. ind for en mere ligelig fordeling af barslen, så mænd og kvinder i højere grad kan ligestilles på arbejdsmarkedet. Men det skal ikke ske ved tvang eller kvoter. Det skal komme af egen fri vilje”

KLAUS RISKÆR PEDERSEN: “Der er ulemper og fordele ved ethvert valg. Ønsker familien fordelen ved, at den ene part går hjemme, mens børnene er små, indebærer det naturligvis ulempen ved, at den hjemmegående part ikke opnår tilsvarende tilknytninger til arbejdsmarkedet mm. som den anden part. Der er ikke tale om, at nogen “straffes”, men om et bevidst valg af livsstil med dertil hørende konsekvenser. Det forekommer ikke rimeligt at pålægge arbejdsgiveren at fortsætte løn- og pensionsbetalinger mv. Vi ønsker heller ikke at banke hul i statskassen for at kompensere den hjemmegående part for den indtægt mm, som fortabes ved at gå hjemme. Arbejdsmarkedstilknytning forudsætter, at man er på arbejdsmarkedet. Vi kan ikke se en model for at bevare denne. Der henvises til forrige spørgsmål om tilskudsordninger, og vi opfordrer til, at flere familier går sammen og sørger for fælles pasning af deres børn, hvis de er utilfredse med de eksisterende institutioner”

SOCIALISTISK FOLKEPARTI: …

RADIKALE VENSTRE: “Når også faderen tager en længere del af barselsorloven, styrkes relationen mellem barnet og faderen, ligesom også samarbejdet mellem forældrene / omsorgsparterne styrkes, også i tilfælde af samlivsophør. Radikale Venstre opfordrer arbejdsmarkedets parter til at sikre optjening af pension under hele barslen.”

LIBERAL ALLIANCE: Intet svar.

ENHEDSLISTEN: Intet svar.

ALTERNATIVET: “Vi opfordrer arbejdsmarkedets parter til, at der indledes dialog om, hvordan man kan skabe bedre mulighed for optjening af pension for folk på barsel. Helt generelt ønsker vi et arbejdsmarked præget af større organisatorisk fleksibilitet og mangfoldighed. En fleksibilitet og mangfoldighed, der afspejler de vidt forskellige behov vi som mennesker har gennem et helt liv. Der er perioder i vores liv, hvor vi som mennesker kan og vil arbejde meget. Til gengæld er der også perioder, hvor vi kan have brug for at gå ned i tid eller passe vores børn, mens de aer små. Det skal vi også have lov til. Derfor foreslår vi, at der etableres en såkaldt Timebank, som gør det muligt at spare sin arbejdstid op. De overskydende timer skal kunne sættes ind i en timebank, hvorfra de igen kan trækkes ud, hvis man har behov for at arbejde mindre, fx være hjemmegående og passe sine børn. Arbejdsmarkedet parter skal være med til at udvikle en timebankmodel”

NYE BORGERLIGE: Intet svar.