‘Feminin pengepower’ med Lone Eriksen

I dette afsnit af Kulturkritisk Podcast taler jeg med økonomisk rådgiver Lone Eriksen om det maskuline og lineære mindset, der dominerer det sprog, der tales inden for økonomi. Vi taler om at det kan være svært at begå sig i en økonomisk verden, hvor der tales ud fra dette mindset, hvis vi selv primært taler og forstår fra et feminint mindset.

Vi taler også om at være selvstændig iværksætter som kvinde, i de tilfælde hvor man samtidigt har prioriteret mest mulig tid med sine børn. Enten ved delvist – eller helt at fravælge institutioner til børnene. Lone præsenterer konkrete værktøjer til håndtering af fx pension, at sikre sig økonomisk i fremtiden, når den ene part tjener mere end den anden i en årrække og at prissætte sig selv som selvstændig.

Lyt til podcast-episode 2 i sæson 2 af Kulturkritisk Podcast her

Episode-noter

Bliv medlem af Patreon-fællesskab omkring Kulturkritisk Podcast, og få adgang til eksklusivt indhold før alle andre. Læs mere her.

Læs mere om Lone Eriksen og ‘feminin pengepower’ på hendes hjemmeside her.

Har du brug for at tilegne dig en dybere forståelse hvad der ligger bag termerne ‘feminint mindset’ og ‘maskulint mindset’, kan du lytte til episode 4 i sæson 1 af Kulturkritisk Podcast. Her taler jeg med forfatter Birgitte Baadegaard om netop dét med at forsøge at leve som hel kvinde i en ramme, vi ikke selv har haft indflydelse på. Afsnittet hedder ‘Kvinde, rammen er ikke din!’, og du kan lytte til det her.