Hjemmefar: De nære, kære og svære relationer

Gæsteindlæg af @hjemmefar Far til to børn, som han un/worldschooler, sammen med sin hustru.

Redaktørnote: Kulturkritisk Forum behandler ofte emnet “socialisering”, som det debatteres i relation til institutionalisering af børn – og derfor også modpolerne hertil, som fx hjemmelivet for små børn, hjemmeskole, unschooling, worldschooling etc. Indlægget fra @hjemmefar er et bidrag til forståelsen af hvordan det såkaldte “socialisering” kan udspille sig, når det ikke foregår i kunstigt opstillede miljøer med jævnaldrende, som vi kender det fra fx dagplejer, vuggestuer, børnehaver og folkeskoler.

Exit leverpostejshverdag

Vi er en lille børnefamilie på to voksne og to børn. En i skolealderen og en i børnehavealderen. Introduktionen her lyder helt almindelig for en gennemsnitlig børnefamilie med forældre i midt-trediverne som os. Alligevel afviger vi måske en smule til det almindelige børnefamilieliv i den næste del af introduktionen.

Fordi for snart 1,5 år siden rev vi leverpostejshverdagen over, solgte vores hus, pakkede vores rygsække og rejste til Sydøstasien. Oplevelser, nærhed, tid sammen, hjemmeundervisning eller world schooling, som vi kalder det, fyldte vores hverdag i de 9 måneder, vi rejste rundt i de tropiske lande.

I marts måned sluttede turen til Sydøstasien, men ikke vores rejse mod selv at have muligheden for at definere vores hverdag ud fra vores ønsker og behov. Det er blevet til et familieliv, hvor vi er flyttet fra København til Møn, hvor vi bor på et stort landsted med børnenes bedsteforældre. Vi er fortsat med at rejse, og efter 4 måneder i Danmark er vi nu i USA, hvor jeg skriver dette indlæg.

For vi er gået hen og blevet en moderne nomadefamilie. Vi ejer få ting og har derfor meget lave faste udgifter. Vi har en fast indtjening, vi kan tage med rundt i verden og vi arbejder på at have flere indtægter, der muliggør en fortsat livsstil som denne.

For vi ønsker at vise vores børn verden, bruge tid med børnene mens de stadig vil bruge tid med os, være en stor del af deres dannelse såvel som uddannelse og vise dem at relationer skal dyrkes uanset, hvor man er i verden.

De nære relationer


Vores måde at leve på gør at vi stempler ind og ud af lokalmiljøer. På Møn har vi fundet et lokal miljø, der bla. byder på en lokal landsby skole, der kan rumme at vi rejser ca. 6 måneder af skoleåret. Vi hjemmeunderviser, når vi rejser og gør brug af skolen, når vi er hjemme. Vi går til svømning, rulleskøjteløb og deltager aktivt i de øvrige sociale arrangementer der er i lokalområdet.


For os er de nære relationer lokalmiljøet vi befinder os i. Det er vigtigt for os, at vores børn har en oplevelse af at høre til et sted, selvom vi rejser, og her er Møn blevet stedet til det. Men det kræver at vi som forældre viser vejen for at dyrke det lokale sålænge børnene er små. Så selvom vi kun har været på Møn i 4 måneder, så har den alligevel stået på overnattende gæster, kagebagning, teltsovning med 20 unger, skolearrangementer, fødselsdag for hele klassen, og masser af andre aktiviteter, der hurtigt har gjort at vi allerede føler os “lokale” med lokale venner. Vi glæder os til at komme tilbage til Møn, og fortsat dyrke de nære relationer.

De kære relationer


Vores familie er de kære relationer, som er så vigtige at holde ved lige, til trods for at de geografiske afstande kan gøre det svært.

De kære relationer er der hvor vi kommer fra, vores historie og en fast, kærlig del af os.

Selvom mødet med de kære relationer kan ske udelukkende på baggrund af formelle begivenheder, som fødselsdage, højtider eller bare den faste pinsetur i sommerhuset med hele familien, så er det noget vi prioriterer, når vi er hjemme.

Det er ikke alle kære relationer, der er lige nære, men det er i høj grad kendskabet til dine kære relationer, der er med til at definere os som personer.

Mine børn skal lære at dyrke de kære relationer, så de kender bedstemors historie, griner af onkels vittigheder og ser op til kusines bedrifter.

Vi spejler os i de kære relationer på god og ondt, og derfor skal det dyrkes.

De svære relationer


Fordelen ved de nære og kære relationer er at de kan være “nemme” at dyrke. Det sker lidt af sig selv, når man bor i et lokalmiljø eller er en del af en familie.

De svære relationer skal der kæmpes for, men heri ligger der så meget værdi og uforudsete eventyr, som vi som rejsende igen og igen oplever.


Det er mødet med den danske børnefamilie i Vietnam, der blev til gode venner. En relation, der for begge familier var så positiv, at vi begge tog ansvar for at vedligeholde vores nye venskab. En relation, der ligeså godt bare kunne være forblevet et hyggeligt kort minde, fra vores rejse i Vietnam.

I skrivende stund er vi i USA i en privatbolig hos en familie, hvor faren er halv dansk. Jeg mødte faren sidste år, og han vil så gerne dyrke det danske, at vi blev inviteret til at bo hos ham og hans familie i to måneder. Hans bror, som bor i Los Angeles ville også have besøg. Så uden nogensinde at have mødt ham fik vi lov at bo i hans helt ekstraordinære hus på toppen af et bjerg med udsigt udover hele Los Angeles. Her altså en relation, der har muliggjort at vi er 10 uger i USA.

Det er de svære relationer, jeg elsker at vise mine børn mulighederne i.

For tør vi blot at udvide vores relationscirkler en smule fra det nære og kære til også at kunne rumme det svære, så er jeg sikker på, at mine børn nok skal klare sig fint i denne verden.

Det kræver både mod og ansvar at dyrke relationer. Offer rollen skal pakkes væk… Hvorfor er det altid mig, der skal ringe, kontakte bla. bla. bla. Mod til at stå frem og sige til en anden eller andre: “Dig/jer vil jeg gerne have en relation til” og ansvar til at konstant dyrke de nære, kære og svære relationer.

Mod og ansvar til at dyrke relationer

Det er de to ting, jeg håber mine børn får med sig fra de her år, hvor vi har valgt at leve på denne måde. Hvis mine børn kan lære mod og ansvar til at dyrke relationer, så er jeg på ingen måde bange for at de bliver nogle rodløse børn med ingen relationer, fordi de rejser rundt hele tiden.

Relationer skal dyrkes, og det er os forældres ansvar at dyrke det for børnene, når de små.

Og jeg glæder mig til de første legeaftaler vi får lavet med de amerikanske børn her på vejen, hvor vi bor nu. Hvem ved.. Måske der ligger et nyt eventyr i mødet med vores kommende svære relationer her i USA.

Fangede du forrige indlæg fra @hjemmefar på Kulturkritisk Forum? Du kan finde det her