Skip to content

Kulturkritisk forum

– Formidling om dét, vi ikke vil tale om

Kulturkritisk forum

– Formidling om dét, vi ikke vil tale om

Events
Udgivelser
Kulturkritik
Vidensbank
- Debat og forskning
  - Omsorgsspektakel
Landsby
Om Kulturkritisk Forum

Kulturkritik

Kulturkritiske indlæg

Kulturkritisk Podcast

Seneste indlæg

Øremærket barsel til mænd: Ligestillingskampen ender endnu en gang med at tage børnene som gidsler
Har børn brug for at komme i skole? med Jesper Koerstz Jensen
Det er meget svært for visse politikere at forstå, at ikke alle børn behøver komme i institution
‘Brug din splittelse som din drivkraft’ med Anne Damgaard
Vores børnesyn er katalysator for en stor del af de krænkelser, der udfolder sig i Danmark

Search for:

Instagram

miewstorm

I dag bringer @nordjyske en artikel, hvor jeg udta

I dag bringer @nordjyske en artikel, hvor jeg udtaler mig om øremærket barsel i et børneperspektiv - dvs. ud fra det perspektiv, det hele burde dreje sig om.

Læs et uddrag neden for, og find hele artiklen via link i bio.

“For at sikre mest muligt tid med barnets primære omsorgspersoner, bør den øremærkede barsel naturligvis ligges oveni den eksisterende fællespulje, således at vi ikke risikerer, at det absurde ensretningsprojekt, forklædt som ligestilling, risikerer at tage tid med forældrene fra barnet (…) Det bliver lysende klart, hvordan vi kollektivt har internaliseret en patriarkalsk ligestillingsforståelse, når vi accepterer – og tilmed plæderer for - at det er et ligestillingstiltag at tage fra kvinden og potentielt barnet og give til manden (…) Historisk er ligestilling ikke opnået ved at tage rettigheder fra manden og give til kvinden – men ved at øge kvindens rettigheder, så de er på lige fod med mandens (…) Jeg finder det grotesk at forringe kvindens rettigheder i forbindelse med den ultimativt mest eksistentielt og fysisk krævende periode i hendes liv under påskud af at ville ligestille manden med hende. Det lader sig ikke gøre i dette tilfælde – det er ikke samme proces, der gennemgås for manden og kvinden, uagtet hvor intenst vi kollektivt forsøger at benægte det “

#øremærketbarsel #ligestilling #ligeværd #omsorgsrevolution #childism #barsel #kulturkritiskforum

Kun i en ramme, hvor det er enten/eller er splitte

Kun i en ramme, hvor det er enten/eller er splittelse en stopklods for dig.
En dealbreaker.
En handlingslammer.

Dén ramme er du vokset op i.
Og selvom du måske - måske ikke - er steppet ud af den, præger den stadig dit mindset.

Når du længes mod noget, der går i mod andres definitioner, hvad gør du så? Når du holdes tilbage af egne internaliserede overbevisninger, hvad er næste skridt så?
Hvor er vejen frem - ud af den handlingslammende splittelse - ind i den splittelse, der kan katapultere dig ud i en drivkraft, du aldrig har mærket før, ☄️

En erkendelse af at livet er cyklisk, og et intenst og kontinuerligt arbejde med den cirkulære bevægelse: Accept, Ejerskab, Empowerment, Handlekraft 🔥

Kom med til workshop i KBH d. 17. oktober, hvor @annedamgaard_ og jeg faciliterer en dag, der giver dig rum til at få alt det her ind under huden. I DIT konkrete liv.

Kodeord for dagen er: Teori og livserfaring, oplæg, egenrefleksion og plenum debat 🌱

Tilmeldingsfrist er d. 10. oktober. Tilmelder du dig inden d. 04. oktober får du desuden lækkert bonusmateriale med fra Anne og jeg. Så er du godt i gang 💥 Hop op i stories lige nu, for mere info om workshoppen, målgruppen, bonusmateriale og program for dagen d. 17. oktober.

VI GLÆDER OS 🙈

#workshop

I dag har Line Britt Madsen en kronik i Politiken

I dag har Line Britt Madsen en kronik i Politiken om øremærket barsel, og de mange kropslige praksisser, som manifesterer fænomenerne graviditet, fødsel og barsel. Og som gør, at barsel ikke kan strømlines eller fordeles 50/50 mellem begge forældre.

Kronikken rørte mig til tårer, virkelig, den er smukt skrevet. Jeg ser mig selv og s å mange kvinder omkring mig repræsenteret i Lines ord, og jeg satte også med stor stolthed mit navn på som medunderskriver - ligesom 340 andre kvinder har valgt at gøre.
Tak til Line for det store arbejde med kronikken her. Det er meget rørende at være vidne til hvor mange dygtige mennesker, der kæmper ganske uden løn (selvfølgelig - det er jo ret til omsorg, der kæmpes for), for at sikre alle Danmarks børn mest mulig tid på barsel med deres forældre.

Læs et uddrag af Lines kronik neden for, og find hele teksten via link i bio.

“Udviklingspsykologen Daniel Stern taler om, at ’en mor bliver til’. Dét gør en far eller medmor også, men det er ikke deres kroppe, som blotter sig ved de indledende graviditetsundersøgelser.

Deres kroppe døjer ikke med en allestedsnærværende kvalme eller ulidelig træthed, som helt fysisk tvinger kvinden ’ned i kroppen’. Dette spirende indadvendte fokus udgør de første fundamentale byggesten i udviklingen af evnen til at kunne respondere sensitivt og adækvat på et spædbarns behov.

Senere kommer boblende fornemmelser, egentlige spark og bevægelser som spæde tilkendegivelser af, at et nyt menneske virkelig er ved at indfinde sig i verden. Kun den biologiske mor påvirkes direkte af disse, og for mange mødre begynder en livslang kommunikation med barnet allerede her.

(…) Både far og medmor indtager helt sikkert en uvurderlig rolle i den første tid med et spædbarn, og de bidrager uden tvivl til at skabe nattefred i de tusinde remouladebleers land (…)

Men det er alligevel ikke dem, der vågner op til babygråd i en mørbanket morkrop, der føles, som om den er blevet kørt over. Det er ikke dem, der er i tvivl om, hvorvidt det er blod eller tis, der strømmer ud, når de pligtopfyldende sætter sig op for at forsøge at lægge det lille, nye væsen til et uvant ammebryst”

#øremærketbarsel #ligestilling #barsel

Min månedlige klumme for Politiken er i søndagen

Min månedlige klumme for Politiken er i søndagens udgave i dag, og jeg skriver denne gang - selvfølgelig - om øremærket barsel til far/medmor.

Jeg er i k k e imod øremærket barsel - til nogle af forældrene. Men jeg er meget imod at tage den øremærkede barsel til far/medmor fra den samlede fællespulje af barsel.

Implementeres EU-direktivet om øremærket barsel til far/medmor som den nuværende model ligger op til, kan det - ifølge et dugfriskt nyt studie fra KBH Universitet - betyde at op mod 29% ikke benytter sig af den øremærkede barsel.

Det betyder at den bortfalder. Det betyder at 29% procent meget små børn med uopsættelige behov og igangværende separationsangstfase sendes ud i de i forvejen blødende daginstitutioner.
For mig at se en national katastrofe, vi risikerer på børnenes vegne med denne implementeringsmodel.

Jeg prikker i klummen lidt til antagelsen om at langt de fleste mænd vil tage den øremærkede barsel:

“Der knækker filmen for mig. Den implicitte umyndiggørelse af mænd. At vi skal synes, det er synd og hårdt for dem. At vi skal hjælpe dem gennem statsregulering, angiveligt fordi de ikke har pondus til at gøre krav på det, der har været lige foran dem de seneste tyve år. Vi skal med andre ord tage fra barnet og kvinden for at give til manden, hvad han ikke selv har gjort krav på de seneste tyve år, selv om han har haft muligheden. Fortæl mig: Hvordan i alverden er det ligestillingsfremmende? (…) I stedet for mod deres vilje at skrue på familiernes individuelle valg. Lad os nu fastholde, at barsel i sin essens handler om barnet. Og læg så den øremærkede del oven i den eksisterende pulje, så ligestillingskampen ikke endnu en gang ender med at tage vores børn som gidsler”

Provokeret? Læs hele klummen via link i bio.

#øremærketbarsel #ligestilling #ensretning #moderstat #adskillelseskultur #adskillelsesretorik #childism #diskriminationmodbørn #tilknytning #barsel #kvindekamp #kulturkritiskforum

Helt ærligt, så har jeg svært ved at tage hul p

Helt ærligt, så har jeg svært ved at tage hul på hele snakken om øremærket barsel. Der er så mange faktorer i det, at jeg næsten ikke ved hvor jeg skal starte. Undersøgelser, der viser dette eller hin. Gerne modstridende. Hvem har mest fakta…
•
Jeg vil egentlig bare gerne tale om det på et helt grundlæggende niveau:
To voksne mennesker beslutter sig for at få et barn sammen.
Det er deres beslutning.
De er voksne.
Det er deres barn.

Ingen lov og intet direktiv kan fortælle hvad den rigtige fordeling af barsel er for dét par.
For selvom vi kan bære samme overordnede markører, er vi vidt forskellige.
Vores værdier er forskellige.
Vores behov er forskellige.

Hvis ligestilling stadig handler om at sikre lige muligheder, hvorfor så ikke sætte barslen fri?
Så har vi alle lige muligheder for at indrette os som vi vil.
3 års barsel til fri fordeling mellem forældrene.
Så kan de mødre, der ikke vil have lang barsel sige til deres medforælder: Du er den!
Eller de mødre, der har et udpræget behov for at være hjemme med barnet i længere tid, kan gøre det.
Medforælderen ved fra starten at barslen er til fri fordeling. Der er ingen forhindringer. Ingen forfordelinger. Ingen undskyldninger. Du kan ligeså godt gå hjem som jeg.
Barslen fordeles til fordel for den enkelte familie.
Hvordan kommer det ikke barnet til gode?
Hvordan kommer det ikke familien til det?
(For det er vel stadig dem, det handler om, right?)

Er der faktorer på arbejdsmarkedet, der modarbejder at en sådan fri fordeling reelt er fri, må d i s s e tilpasses. Skrues på.
Arbejdsmarkedet må tilpasse sig.
Ikke børnene.
Ikke familierne.

Lige nu er jeg inderligt glad for at barsel ikke er relevant i min familie. Vi takker nej til det hele - for jeg skal ikke jages væk mod min vilje, og min mand skal ikke jages hjem mod sin.

Da jeg forlod min 11 mdr gamle søn for at arbejde, græd han inderligt når jeg gik.
Og jeg græd på toilettet på min arbejdsplads, mens jeg ømmede mig idet jeg så nænsomt som muligt pressede mælk ud af mine stenhårde ammebryster, der ingenting forstod af den forcerede adskillelse, jeg havde ladet entrere vores liv, fordi hvilken slags kvinde var jeg ellers? (Fortsættes 👇🏾)

Gennemsnitsalderen for opstart i daginstitution i

Gennemsnitsalderen for opstart i daginstitution i DK er omkring 10 mdr. I en artikel fra BUPL står der at “... Børn kommer tidligere i vuggestue, siger 27 procent af vuggestuelederne i ny undersøgelse. Ti procent svarer, at børnene typisk starter, når de er 6-9 måneder”.
•
Børn sendes altså afsted i daginstitution før de kan gå og tale.
Før de kan kommunikere med samme talte sprog som os voksne.
Før de kan flytte sig fysisk med egen krop.
•
91% af DKs 1-årige og hele 97% af DKs 3-5-årige går i daginstitution.
Det er altså stort set alle børn i DK, der tilbringer mere end halvdelen af deres vågne timer i barndommen i institution - væk fra deres mor og far.
•
Tal fra Børnerådet fra 2011 viser at det gennemsnitlige danske barn bruger mellem 37-50 timer i deres vuggestue eller børnehave.
Det er altså langt over en fuldtidsstilling for baby og småbørn - væk fra mor og far.
•
Det skaber en situation, hvor børn tilbringer - hvis ikke mere, så ligeså meget tid med mennesker, der ikke elsker dem, som de gør med dem, der gør.
Det får os til at tale om begreber som ‘dobbeltsocialisering’, der dækker over det faktum at danske børns dannelse og opvækst influeres mindst ligeså meget af daginstitutionerne som af forældrene.
Det, synes jeg, er skræmmende. Og det bliver ikke mindre skræmmende af de rædderlige normeringer.
•
Men jeg vil også gerne have en snak i gang om:
Hvad gør det ved et menneskes forståelse af sig selv, andre og hvad kærlighed er og føles som, at det tilbringer store dele sine første år væk fra dem, der elsker det?
Det lille menneskebarn lærer om kærlighedens væsen - og forstår sig selv og andre - ud fra de mennesker, det knytter sig til som helt lille (fortsættes 👇🏾)

“Det skal ikke være lystbetonet at arbejde”
“Vi skal have genindført samfundskontrakten”

Er der virkelig så mange dovne danskere, der ikke gider at arbejde?
Eller er Danmarks socialdemokratiske statsminister under pres, fordi hun godt kan mærke paradigmeskiftet ulme?

De danske borgere er ved at revurdere den måde, de arbejder på.
Den måde, de er sammen på - eller måske netop at den måde, Mette Frederiksen krampagtigt forlanger at de arbejder på, afholder dem alt for meget fra netop dét.
At være sammen.

Det gør ondt i den abstrakte socialdemokrats sjæl, når man på den ene side stædigt holder fast ved at staten skal være større end alt, og på den anden side kan observere strømninger i folkesjælen, der medvirker et helt andet blik på arbejde - og derved staten.

Vi bliver nødt til at arbejde. Alle skal arbejde. Alle skal som minimum arbejde 37 timer. Også selvom det “ikke er lystbetonet”.
Sådan messer hun.

Men for søren, Mette, det handler slet ikke om at vi ikke vil arbejde. Det vil vi gerne. Vi vil gerne bidrage til fællesskabet. Vi er ikke nassere.
Vi vil bare gerne have et fleksibelt arbejdsmarked, som har rum for at vi arbejder på forskellige måder, tilpasset den livsfase, vi er i. Livet er cyklisk - vi skal nok arbejde, det lover vi.
Men ikke på et rigidt arbejdsmarked, der vil diktere forholdene for arbejderne.
Det er ikke mærkeligt at den danske borger bliver klaustrofobisk, siger ‘ellers tak’ og arbejder på andre måder end statsministerens diktatoriske “ikke-lystbetonede” 37-timers facon. Dét er opskriften på et glædes- og meningsløst liv. Hvordan er dét at bidrage til fællesskabet - at udslette sig selv i hamsterhjulet?

Langt de fleste mennesker v i l gerne arbejde. De, der stempler ud, mens ungerne er små, gør det, fordi der ikke er andre muligheder. Fordi den enten/eller ramme, du krampagtigt forsøger at fastholde, Mette, er for rigid. Og selvom du sprutter insisterende, kan du altså ikke bestemme hvordan, hvornår og hvor meget, vi skal arbejde (fortsættes 👇🏾)

At være et meget empatisk menneske, der føler og

At være et meget empatisk menneske, der føler og sanser alting dybere end andre, kan være vanskeligt, når du lever i en mekaniseret kultur. Når fokus er på hvad du udretter, snarere end hvad du indser, føler eller sanser, lukker du ned for dit empatiske karaktertræk, for at kunne følge med.
Være til.

Det slukker dog ikke for dit sansende empatiske væsen, og når du er alene, vil alt det, du har forsøgt at undertrykke, i stedet overvælde.

Vi kan ikke løbe fra dem, vi er. Det skal vi heller ikke. Mennesker med en høj grad af empati skal slet ikke - hvad har verden mere brug for end dybfølt empati?

Dit karaktertræk er en gave - du har bare ikke lært at bruge det rigtigt 🌱 Ingen har givet dig værktøjerne - endnu.

De værktøjer lærer jeg dig i den online workshop, der er til salg i Kulturkritisk Forums online kursuslokale i september måned.

Workshoppen giver dig værktøjer til:
- Tankemæssig førstehjælp, når du overvældes af tankemylder
- Præventiv indsats, så du ikke (eller ikke lige så ofte) ender dér igen
- At anvende kognitive teknikker, der kan afhjælpe dét af din tankemylder, der bunder i ængstelige tankemønstre
- At forstå og anvende kritisk tænkning og kulturkritik (samt at forstå hvad disse er - og ikke er), som en effektiv måde at systematisere og kvalificere dine tanker.

Workshoppen er til salg september måned ud - derefter ikke. Den foregår 100% online, og kan startes og stoppes, når du har tid. Der indgår øvelser i workshoppen - fordi den viden og de værktøjer, du introduceres for, kun har en effekt, hvis du reelt implementerer dem i dit liv.
Pris for deltagelse: 495 kr.
Skriv pb her på Instagram eller send mig en mail på info@kulturkritiskforum.dk hvis du vil deltage i workshoppen.

Og så kan du hoppe op i stories lige nu, hvis du vil vide mere om de konkrete temaer, der behandles i workshoppen 🌱

#kritisktænkning #tankemylder #empati #karaktertræk #kulturkritiskforum

Oplever du at se mennesker omkring dig tordne afst

Oplever du at se mennesker omkring dig tordne afsted, mens du sidder overvældet tilbage? Har du tankemylder? Hvorfor sker det lige netop for dig? Og hvad kan du gøre ved det?

Det får du svar på i september måned i min nye workshop, som er skræddersyet til dig.

Mit gæt er, at du er et menneske med en høj grad af empati.

I så fald har du en stærk forbindelse til din intuition. Dit høje niveau af empati gør også, at du har svært ved at slippe ting - fordi du lever dig ind i alt med hele din sjæl. Du føler alting så dybt - dybere end du oplever dine opgivelser gøre.

At føle alting så dybt kan forårsage tankemylder, når du ikke har de nødvendige strategier til at håndtere det. Og når du lever i et mekaniseret samfund, hvor dyb medfølelse ikke er øverst på programmet (mere om det i workshoppen).

Det kan give følelsen af at dit hoved er så fyldt med tanker at du slet ikke kan skelne dem fra hinanden eller skille dem ad.

Hvordan kan du "slukke" for din hjerne, når du har tankemylder?
Hvordan kan du få styr på dine tanker, så du kan komme ud af overvældelsen og begynde at arbejde for dine drømme?

Det får du konkrete værktøjer til i den online workshop 'Fra kaotisk tankemylder til kritisk tænkning: Gør dit karaktertræk til din styrke', som er til salg i Kulturkritisk Forums online kursuslokale hele september (og kun i september)

Workshoppen giver dig den viden og de værktøjer, der skal til for at tage ejerskab over dine tanker - i stedet for omvendt. Sådan går du fra et sted, hvor tanker overvælder dig, til et sted, hvor produktivitet gror ud af kvalificerede indsigter.
Hop op i stories lige nu for at læse mere om workshoppens to sessioner.

Pris: 495 kr.
Tilmelding: Send mig en pm her på Instagram eller en mail på info@kulturkritiskforum.dk
Form: Ved tilmelding modtager du de to sessioner via et link pr mail. Sessionerne er optaget på forhånd, og du kan starte/stoppe og udføre øvelserne, så det passer ind i din hverdag.

#tankemylder #overvældelse #empati #personlighedstræk #kritisktænkning #workshop #kulturkritiskforum

I går havde @nannahoeyrup et indlæg i Informatio

I går havde @nannahoeyrup et indlæg i Information, hvor hun stillede mange gode, nødvendige spørgsmål. Indlægget kom i kølvandet på det af Steffen Rahdoust Boeskov fra sidste uge, hvor han argumenterede at børnehaver er en central del af forbrugersamfundet, hvilket gør at de aldrig kan blive bæredygtige.

Nanna spørger så i forlængelse af Steffen:
“Men kan vi ikke lave børnehaver, som er bæredygtige i både formål og indhold? Vi skal fremme den samtale og de aktiviteter, der skal til, for de er en del af omstillingen til det bæredygtige liv og samfund. Kan vi ikke lave børnehaver for børnenes skyld? (…) Hvordan ser børnenes have egentlig ud? Hvordan er det miljø, som sætter dem fri til at være netop børn?”

Jeg er tilbøjelig til at være enig med Steffen, men derfor vil jeg gerne have den samtale, Nanna opfordrer til. Hvorfor?
Fordi selvom jeg synes konceptet “børnenes børnehave” er en selvmodsigelse i sig selv, må vi også indse at der altid vil være en kundegruppe til institutionerne. Hvordan laver vi så institutioner, der mest muligt er til for børnene?

Jeg prøver at finde en mellemvej her. Jeg vil ikke benytte mig af børnehaver - men for de børn, hvis forældre gerne vil, er det her en vigtig debat.

Mine tanker er:

Når vi nu ved at institutioner ikke er for børns skyld, hvordan skal vi så lave en børnehave for børnene?

Er det adskilte sted, kun for børn i en bestemt aldersgruppe, og uden deres forældre, nogensinde et set-up for børn?
Vil det ikke altid være drevet af et voksenbehov?

Og Nanna pointerede:

“Jeg tænker at det præcis er den samtale vi skal åbne op for. Hvordan ser BØRNENES HAVE ud? Riv det eksisterende billede ned, og byg en ny måde at være barn i fællesskaber op. Børnehaver som dem der findes i de små private, med høj forældreinddragelse og pædagoger der anerkender forældrenes kunnen. Sådan et sted ville jeg gerne være (red: Nanna er pædagog). Det samarbejde kunne også gøre det mere bæredygtigt at være med andre menneskers børn, når vi var fælles om ansvaret, og jeg ex var en der ikke var mere værd, men ligeværdig med det jeg kom med, med en objektivitet og ro i situationer som kunne være svære” 👇🏾👇🏾👇🏾

En generation af børn, hvor hver sjette har ondt

En generation af børn, hvor hver sjette har ondt i sjælen allerede inden livet reelt er gået i gang.

Uddrag af pressemeddelelsen om den nye rapport:

“Mindst 16 procent af 0-9-årige børn har betydelige mentale helbredsproblemer, og otte procent diagnosticeres med en psykisk sygdom i hospitalsvæsenet, inden de fylder 10 år. Det er ganske mange børn, som dermed er i risiko for omfattende og unødvendige skadevirkninger både i barndommen, i ungdomsårene og ind i voksenlivet, forklarer Bjørn Holstein, professor emeritus ved Statens Institut for Folkesundhed og formand for arbejdsgruppen bag en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse (…) Rapporten ”Mental sundhed og psykisk sygdom hos de 0-9-årige børn” kortlægger forekomsten af mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom i aldersgruppen og peger derudover på risikofaktorer, beskyttende faktorer og ikke mindst på muligheder for tidlig indsats i form af sundhedsfremme og forebyggelse.
Aldersgruppen fra 0 til 9 år er vigtig, fordi udviklingen i denne periode er mere plastisk, det vil sige særligt modtagelig for omgivelsernes påvirkning. Det er den periode, hvor omgivelserne og barnets relationelle rammer har størst betydning for, hvordan barnet udvikler sig (…) Der er et stort potentiale i en indsats tidligt i barnets liv. Hvis man kan sikre trygge relationer i hjemmet, i dagtilbud og i skole, kan det beskytte børn mod mentale helbredsproblemer og mange af de skadevirkninger, der følger med, forklarer Bjørn Holstein (…) Men det er vigtigt at understrege, at der er behov for at løfte området over hele linjen, så vi sikrer, at rammerne for børn indrettes ud fra en prioritering af barnets sunde mentale udvikling i alle de sammenhænge, barnet vokser op. Den brede indsats, hvor børnefamiliers trivsel tilgodeses, og hvor dagtilbud og skoler har det som et specifikt fokus at stimulere alle børn og deres psykiske udvikling, skal gå hånd i hånd med dokumenteret effektive forebyggende indsatser i et sammenhængende system”

Jeg er endnu ikke færdig med at læse den 300 sider lange rapport, så kan på nuværende tidspunkt ikke konkludere andet end at den danske kultur ikke er for børn.

Find hele rapporten via link i bio.

Kender du følelsen af at dit hoved er så fyldt m

Kender du følelsen af at dit hoved er så fyldt med tanker at du slet ikke kan skelne dem fra hinanden eller skille dem ad?

At føle dig overvældet, bekymret og ikke i stand til at bringe dig selv til ro, og “slukke for” din hjerne?
Det er den følelse, der kommer, når du har tid for dig selv.
I bilen, i toget, i sengen - hvor end du er alene med dine tanker.

Det, du oplever, er tankemylder. Det sker for rigtigt mange mennesker - og sikkert mange flere, end du lige umiddelbart tror.

Men hvorfor sker det lige for dig? Det kan der være mange grunde til.

Mit bud er:
Du er et menneske med en høj grad af empati. Du har en stærk forbindelse til din intuition. Dit høje niveau af empati gør også, at du har svært ved at slippe ting - fordi du lever dig ind i alt med hele din sjæl. Du føler alting så dybt - dybere end du oplever dine omgivelser gøre.

Hvordan kommer du fra overvældelse til et sted, hvor du kan anvende dette helt fantastiske karaktertræk som en styrke?

Via KRITISK TÆNKNING - en rationel tænkemåde, der gør dig i stand til at systematisere og kvalificere dine tanker, indsigter og fornemmelser, så du kan bruge dem konstruktivt til at sikre trivsel og udvikling.

Alt dette skal du arbejde med i det online workshop-forløb, der er til salg fra 1.-30. september her hos mig. Hop op i stories lige nu, hvis du vil vide mere om hvad workshoppen kan gøre for dig 🌱👆🏾

#tankemylder #kritisktænkning #onlineworkshop #kulturkritiskforum

… og resultatet er forråelse, i en eller anden

… og resultatet er forråelse, i en eller anden grad. En helt igennem menneskelig reaktion, når nervesystemet presses til at kunne udvise indlevelse, mentalisering og empati i for høj en grad, for længe ad gangen, over for for mange og under urimelige vilkår.

Forleden delte I og også jeg selv at dét er én af de hårdeste ting ved at have børnene hjemme: At nervesystemet ofte ikke får den pause, der skal til for at kunne restituere og således påny magte at se bagom adfærden for at forstå barnets behov. Jeg ved fra mig selv at det er i disse situationer, jeg er allermest udfordret ift at være den mor, jeg gerne vil være. Praktisere det børnesyn, jeg tror på.

Jeg ved også, jeg er i en 1:2 normering med to rødder, jeg elsker inderligt og ville give mit liv for.

Med alle disse erfaringer, forstår jeg godt den forråelse, der sker over nogle for børn i institutionsverdenen.
Og det er ikke kun en erfaring, jeg har gjort mig - i mit eget nervesystem, og når jeg har mødt institutionspersonale, dagplejere og børn på tur i dagtimerne.

Det er også en erfaring, Thomas Gitz Johansen gjorde sig, da han observerede i vuggestuer ifm. udarbejdelsen af sin bog ‘Vuggestueliv’. Uddrag fra bogen afsnit ‘Når indlevelse udfordres’, om drengen Rasmus ml. 0-2 år:

“Her er det blandt andet Rasmus, som græder, og en af de voksne virker irritabel og kalder hans gråd for et “yndlingsnummer” og omtaler Rasmus’ gråd som et “kort”, som han ofte bruger, som om hans gråd ikke er autentisk, men at han forsøger at opnå noget med den (…) Jeg får øje på Rasmus. Han står på gulvet ved siden af en barnevogn. Han har snot løbende ud af næsen og står på en lidt sammensunket måde. Hans krop synker så lidt yderligere sammen, og han begynder at græde lidt (…) den måde, han synker sammen på, giver mig en følelse af, at han bare er lidt træt og nok er klar til at komme hjem (…) Han får øje på en sut på gulvet og stavrer derhen og samler den op og putter den i munden. Han sutter lidt på sutten og gråden holder op (…) Lidt senere ser jeg Rasmus græde ude på gangen. Samme pædagog siger: “Du er godt nok følsom. Hvis du ikke får din vilje, så begynder du at græde”.

#adskillelseskultur #forråelse

I formiddags spurgte jeg (i stories) ind til jeres

I formiddags spurgte jeg (i stories) ind til jeres oplevelse med hvad det sværeste/hårdeste er ved hhv. at have jeres børn hjemme og i institution.

Selvom der selvfølgelig er nuancer, er mit overordnede indtryk af min lille spørgeundersøgelse at den ret godt illustrerer den enten/eller ramme, der dominerer i alle lag af adskillelseskulturen.

Gennemgående svar for forældre, der har børn hjemme er at det hårdeste/sværeste relaterer sig til:
- At føle sig overvældet af - og alene med ansvar
- herunder manglende rum til at regulere egne følelser og eget nervesystem
- At længes efter fællesskaber
- At bekymre sig om økonomi
- At være fyldt op af søskendekonflikter
- At føle sig ensom og at have svært ved at få aflastning/alenetid
- Kedsomhed
- utilstrækkelighed
- Omgivelsers reaktioner

Gennemgående svar for forældre, der har børn i institution er at det hårdeste/sværeste relaterer sig til:
- Dårlig samvittighed
- Splittelse
- Afsked
- Savn
- Adskillelse
- Ikke at kende til barnets dag/følelser
- At gå glip
- Andres indflydelse på ens barn
- Svære afleveringer
- Børnesyn i institutionen

Enten overvældes vi af ansvar og driver rovdrift på os selv
Eller også savner vi vores børn og bekymrer os om deres trivsel

Det er polerne - der er nuancer. Men det viser egentlig, synes jeg, at vi måske slet ikke er så forskellige, som vi måske tror.
Mange af de følelser, der beskrives af de af jer, der har jeres børn hjemme, kan jeg kende fra perioder i mit liv.
Mange af de følelser, der beskrives af de af jer, der har jeres børn i institution, kan jeg garantere at jeg ville føle, hvis mine var afsted.

Forskellen må således være valget. Hvilken retning vægtskålen tipper i. Mon vi kan mødes i at begge livsstile er svære? At en mellemvej ville være at foretrække?

Hop op i stories lige nu for at se (et udpluk af) jeres svar.

#polarisering #adskillelseskultur #institutionaliseringafsmåbørn #familieliv #arbejdsliv #kulturkritiskforum

Post på vegne af @friafmisbrug - GRATIS FAMILIERÅDGIVNING

Alt for mange børn vokser op i et hjem, hvor deres mor eller/og far drikker for meget eller tager for mange stoffer. Det kan give børnene stress og angst, og en tredjedel af de her børn udvikler selv et misbrug, når de bliver voksne. Desværre viser tal, at kun fire procent af forældre med et overforbrug af rusmidler får hjælp...
Fri af Misbrug er en forening, der rådgiver forældre, som føler, at alkohol eller stoffer fylder for meget i deres liv. Vi er en landsdækkende, gratis rådgivning med det ene formål at hjælpe børn ved at hjælpe deres forældre med at tage første skridt ud af afhængigheden. Vi tror på den tidlige indsats. For jo tidligere i barndommen vi sætter ind, jo bedre et liv får barnet.

#friafmisbrug #barndomfriafmisbrug

Så nåede budskaberne her fra Kulturkritisk Forum

Så nåede budskaberne her fra Kulturkritisk Forum om en anden måde at tænke og praktisere omsorg på til Tyskland. Nærmere betegnet i @berliner_zeitung

Jeg taler om adskillelseskultur, hamsterhjul, højt tempo, forbrugerisme og et arbejdsmarked lavet af mænd og til mænd.
Om empowerment af børn og om en en anden måde at tænke og praktisere omsorg på, som det naturlige og nødvendige næste skridt hen imod frigørelse af kvinden og ligeværd mellem kvinder, børn og mænd.

Jeg er glad for - og stolt over at arbejdet her på forummet for at sikre børnene en ligeværdig stemme nu har nået én af Berlins største aviser.

Og så lige en tilføjelse:
Jeg har naturligvis ikke sagt at børn, der passes i overbebyrdede børnehaver, ikke lærer at tænke, tale eller gå 🤦🏽‍♀️ Det er to pointer, der er blandet sammen. Den ene er en beskrivelse af tilknytningens betydning for et menneskebarns mulighed for fysisk overlevelse i et biologisk perspektiv. Det andet en betragtning af en adskillelseskultur, der hviler på en institutionalisering af småbørn, hvis effekt på børns mentale sundhed, vi ved for lidt om.

Med det sagt: Læs hele artiklen via link i bio.

Og endeligt: Tak til journalist Nina Marie Branner for at invitere mig til interview.

#kulturkritik #kulturkritiskforum #omsorgsrevolution #adskillelseskultur #hamsterhjul #arbejdsmarked #ligestilling #ligeværd

Skal børn gå i skole for at lære noget? For at

Skal børn gå i skole for at lære noget? For at lære “det, de skal”?
For at lykkes i livet, hvad end det betyder for den enkelte?

Spørger du mig, er svaret nej.
Søger du svar i forsker og psykolog Peter Grays undersøgelser af hvordan det er gået unschoolede børn i USA i deres voksenliv, er svaret også nej. Mennesket kan godt lykkes fagligt og i livet generelt uden traditionel skoling.

Det er fuldt ud muligt at lære det, vi “har brug for”, uden at blive underlagt tvungen traditionel skoling, idet vi forstår at “det, vi har brug for” er individuelt.

Hvorfor skal børn så gå i skole?
For at alle børn underlægges samme grundlæggende vilkår, idet de skoles?
En art kollektiv dannelse.
Dannes vi ikke alle alligevel i de samme mere overordnede rammer, idet vi indgår i samme samfund?
Eller opdragelse, måske?
Er skolen en opdragelsesanstalt?

Sidstnævnte kan den ikke være, for jeg har hørt utallige skoleansatte understrege at det er forældrenes - ikke skolepersonalets - ansvar at opdrage børnene.

Vi går der ikke fordi det er nødvendigt for at lære “det vi skal”.
Vi går der ikke for at blive opdraget.

Hvad er der så tilbage?
Pasning, mens forældrene er på arbejde?
Er børnepasning folkeskolens ultimative eksistensgrundlag? Er alt det andet bare kulturelt glasur, for at gøre institutionen mere spiselig?

I så fald: Hvad er forskellen da på en skole og en småbørnsinstitution, ift. det reelle formål?

Sat på spidsen, ik’ - jeg leger bare med tankerne her…

#børnslæring #folkeskole #frilæring #unschooling #kulturkritik #kulturkritiskforum

Er du klar til at gøre op med fortællingen om at

Er du klar til at gøre op med fortællingen om at du enten er på arbejde eller er forælder?

Det er en tung kulturarv, der skal gøres op med. Det er ligestillingsparadigmet, der startede i 1970'erne, der fortæller kvinder at arbejde skal foregå adskilt fra deres børn.

Det er et adfærdsregulerende fortidslevn, der får os til at betragte arbejdet som en tung og udmattende byrde, vi alle bør bære, for at bidrage med det, det er meningen, vi skal.

Det er et kollektivt adskillelseskulturelt bedrag at nydelse og meningsfuldhed skal forgå i fritiden, og at arbejde og familieliv ikke kan forenes på en bæredygtig måde, der afhjælper splittelsen snarere end at forårsage - eller i det mindste markant accelerere den.

Der er meget, der skal aflæres, for at vi kan bruge vores splittelse som en drivkraft, i stedet for en hæmsko, til at lande i et meningsfuldt og bæredygtigt arbejds- og familieliv.

De sidste mange år har @annedamgaard_businessmentor og jeg banet vejen for det bæredygtige arbejdsliv, uden en eneste rollemodel - alene på baggrund af at have forvandlet den splittelse, vi følte, til en fandenivoldsk drivkraft.

Du kan gøre det samme!

Kan du genkende følelsen af ikke at ville og kunne acceptere at skulle splitte dig op i to, for at kunne arbejde og leve som du har brug for?

Kan du genkende at føle dig hæmmet af katastrofetanker om aldrig at komme "med på toget igen", hvis du først står af det - og frygtretorik om huller i CV'et, forspildt talent og manglende pension?

På workshoppen arbejder du aktivt med at løsrive dig den frygtbaserede adskillelsesretorik, og i stedet bruge din energi, kompetencer og drive på at skabe det arbejds- og familieliv, ingen anden kan give dig.

Join Anne, de øvrige kursister og jeg d. 17. oktober, hvis du føler dig kaldet til at bevæge dig igennem handlingslammelse, som følge af dit brud med adskillelseskulturen, hen imod afklarethed og drivkraft mod den fremtid, du ønsker!🔥

Billetkøb via link i bio - begrænsede pladser.

#bæredygtigtarbejdsliv #bæredygtigtfamilieliv #workshop #splittelse

Gør din splittelse til din drivkraft 🔥. Optakt

Gør din splittelse til din drivkraft 🔥. Optakt til workshoppen i KBH d. 17. oktober, hvor kursisterne skal arbejde med at gøre deres splittelse til deres drivkraft 🔥

Anne og jeg kommer i live’n her ind på:

- Hvem workshoppen er henvendt mod
- Hvilken proces, kursisterne tages igennem på dagen
- Hvilke konkrete emner, der skal arbejdes med
- Hvilke værktøjer, kursisterne lærer at anvende på workshoppen

Skal du med på workshoppen, hvor du arbejder aktivt med at gå fra en splittelse, der lammer dig, til en splittelse, der driver dig?

Gå til link i bio her på min profil, for at købe din billet til workshoppen 🔥 Vent ikke for længe - der er begrænsede pladser til eventet 🌱

@annedamgaard_businessmentor og jeg glæder os til en spændende, forløsende og resultatskabende dag i selskab med motiverede kursister 🌱

#splittelse #workshop #bæredygtigtliv #bæredygtigtarbejdsliv #bæredygtigtfamilieliv

I går skrev jeg om fokus på komprimeret nærvær

I går skrev jeg om fokus på komprimeret nærvær i adskillelseskulturen. Når vi endelig er sammen, skal vi fandme også være sammen!
Men vi er udmattede, og det er svært at leve op til idealet om kompenserende intens nærvær i 2-3 timer efter en lang dag i adskillelse.

I august måned har jeg mini-kurset ‘Følg mig i 3 døgn: Arbejde uden adskillelse’ til salg. Her får kursisten 10 tips, der gør det nemmere at arbejde hjemmefra, og følger mig i min måde at arbejde på i 3 døgn - fuldstændigt uden filter. Kursisten ser altså de 10 tips anvendt i praksis.

Flere kursister spørger ind til: “hvordan håndterer du den dårlige samvittighed over at du ikke er nærværende med børnene, mens du arbejder og de er hjemme?’

Det forenklede svar er at det gør jeg ikke. Håndterer den - for jeg har den ikke. Jeg har ingen dårlig samvittighed over at jeg arbejder, mens børnene er hjemme.
Vi er sammen hele dagen lang. Der er masser af nærvær. I de stunder, jeg arbejder, er vi til stede sammen. Og det er helt ok. Det er kun i adskillelseskulturen at d e momenter er “spildt nærvær”. Når man lever livet sammen i dagtimerne også, er det bare endnu en måde at være sammen på.

Og det er en måde, der viser vores børn at vi o g s å er individer, med vores egne individuelle passioner, interesser og forpligtigelser. Som er vigtige - men ikke vigtigst - for os. Sådan føles det for mig - og det føles helt rigtigt.
Jeg gør mit for at dén arbejdsform bliver tilgængelig for alle de, der måtte ønske den. Så længe, den ikke understøttes strukturelt, må det være op til den enkelte at danne rammen om et arbejdsliv, hvor tilstedeværelse ikke reduceres til en forspildt chance for forceret nærvær.

Er du interesseret i at komme med på kurset ‘Følg mig i 3 døgn: Arbejde uden adskillelse’, kan du komme med til og med d. 31. august.
Kurset koster 300 kr, og jeg tør godt garantere dig at dén investering hurtigt tjener sig selv hjem i øget effektivitet og produktivitet (på familielivets præmisser) som følge af din deltagelse i kurset.

Send mig en DM her på Instagram eller en mail på info@kulturkritiskforum.dk hvis du skal nå at komme med på kurset.

#arbejdeudenadskillelse #udafhamsterhjulet #kulturkritiskforum

Indlæs mere … Følg med på Instagram

Abonnér på vores nyhedsmail

Events
Udgivelser
Kulturkritik
Vidensbank
- Debat og forskning
  - Omsorgsspektakel
Landsby
Om Kulturkritisk Forum