Om Kulturkritisk Forum

Kulturkritisk Forum er stiftet og redigeres af Mie Wedsgaard Storm.

Mie er uddannet cand.mag. i Anvendt Filosofi, med efteruddannelse i Kommunikation. Hun har erhvervsmæssig baggrund indenfor psykiatri- og asylområdet, som konsulent, koordinator og underviser.

Mie er pt. hjemmegående forælder med sin søn på 3 år og sin datter på 1 år.

Kontakt

Mail: info@kulturkritiskforum.dk

Tlf.: 2115 9159

Instagram, Facebook og LinkedIn: @miewedsgaardstorm

Vil du fungere som skribent, ambassadør eller har du forslag til samarbejder/emner for Kulturkritisk Forum? Anvend da venligst ovenstående kontaktmuligheder- jeg glæder mig til at høre fra dig!

Samarbejdspartnere

Prima Liva – økonomisk mentor Lone Eriksen,

Familierådgiver Camilla Olsen

SAMFO – Line Sofie AndersenA

kulturkritiskforum View On Instagram

Så kom den igen: • “Du kan ikke bevise at institutioner er direkte skadelige for småbørn!”
• “Forskningen kan ikke fastslå noget!”
🌊
Nej, for det er immervæk svært at bevise en utvetydig kausalrelation mellem en kulturel tendens og senere psykiske skavanker, stressbelastninger og/eller problemer med at etablere/fastholde sunde og nære relationer. Det menneskelige sind er ikke en eksakt videnskab.
🌊
Men selvom vi ikke har bevist at det er direkte skadeligt endnu - så ved vi faktisk ret meget, og dét, vi ved, fortæller os noget, der ikke er rart. Derfor tyr vi til den slags dramatiske svar, fordi vi føler os trængt op i et hjørne - ligesom Laura Lindahl her.
🌊
Jeg har skrevet et indlæg om, hvorvidt vi kan “bevise at institutionalisering af småbørn er direkte skadeligt for dem”. Du kan læse indlægget i fuld længde på Kulturkritisk Forum, og her får du et uddrag fra indlægget:
“Ideelt set burde det moralske ansvar, vi har overfor vores medmennesker – og derfor også vores børn – være nok til at vi inkluderer dem i vores tilværelse på en måde, der er bedst for dem – ikke på en måde, der ikke utvetydigt beviseligt er direkte skadelig for dem. For er det virkelig succeskriteriet; at vi ikke direkte skader vores børn? Ville vi anvende det succeskriterium overfor vores voksne familiemedlemmer?
Hvor mange af os ville på daglig basis gå fra en grædende ægtefælle, søskende eller forælder? Hvorfor er det i orden at gøre det mod vores børn, som er fuldstændigt hjælpeløse overladt til vores næstekærlige egenskaber?”
🌊
Læs mere via link i bio 👆🏼
#omsorgsrevolution #adskillelseskultur #exitadskillelseskultur #debatten #drdebatten #hvorerderenvoksen #hvorerminmorogfar #kulturkritik #kulturkritiskforum #forælderansvar #personligtansvar #personligfrihed #dkpol #familiepolitik #hjemmeunger #udafhamsterhjulet

kulturkritiskforum View On Instagram

Igår i min story delte jeg et billede hvor jeg ammer min datter, i støtte til bloggeren @sarahlouisechristiansen fordi hun har måtte stå model til alverdens uforskammetheder, da hun delte på sin blog at hendes 3-årige søn har genoptaget amningen.
Det fik flere af jer til at skrive til mig privat, og en spørger om jeg vil dele mere om amning. Det vil jeg gerne, hvis det kan hjælpe nogen. Men hvad vil I gerne vide?
•
Mine børn ammer MEGET, og har altid gjort det. Begge to. De bliver begge ammet til lur og til nat (og mange gange i løbet af natten, begge to), og ellers til trøst, ro, nus, hygge, regulering, afslapning, skærmning - whatever. Jeg har altid oplevet at amning fungerer som en slags “nulstiller” for dem begge. Bliver en situation for meget for dem, kan 5 min ved brystet gøre dem klar igen. Det er som at trække sig midlertidigt tilbage til en fast base - en art oplader - så de kan lidt igen i den store verden.
Jeg læser om begreber som “langtidsamning”, “tandemamning”, “friamning” osv og det er fint at de er der, så vi kan kommunikere om de forskellige måder, vi indretter os på. Selv har jeg aldrig taget en aktiv beslutning om at skulle amme på en bestemt måde - faktisk troede jeg slet ikke, jeg ville amme, da jeg ventede Thor. Men det fungerer for os, og ingen af børnene er på nogen måde klar til at undvære det. Jeg havde svære aversioner under graviditeten med min datter, hvor vi “tørammede”, som det hedder, når man ammer uden at producere mælk. Aversioner har jeg stadig - ofte - de er en del af det nu, og jeg bliver bedre og bedre til at håndtere det.
•
Jordemoderen sagde til mig, da hun erfarede at jeg ammede Thor under graviditeten med Isolde, at jeg skulle sørge for at “vænne ham fra”, inden hun kom, så han ikke ville tage “al den gode mælk” fra hende. Sådan noget vås. Hvis det var rigtigt, hvordan ammer folk med tvillinger så? 🙄
Nu er Isolde ét år gammel, jeg har ammet dem begge altid, og nu mener lægen, jeg bør stoppe med at amme hende, fordi hun er “overvægtig”, som han tillod sig at kalde hende. Man skal høre meget i en adskillelseskultur.
•
Fremmedgørelsen er total, og jeg ryster efterhånden på hovedet hver eneste gang (fortsættes 👇🏼)

kulturkritiskforum View On Instagram

Jeg har haft en lortedag, og burde egentlig bare have sovet den væk for to timer siden, da mine børn gik omkuld, men der er så freaking meget GODT der kommer frem i medierne nu, og jeg må læse det HELE, inden jeg kan sove.

OG DET MÅ DU OGSÅ! For det er så pissevigtigt og pissegodt og jeg bliver så pisseopløftet over at vi endelig er nået hertil i debatten, at det får mig til at skrive “pisse” uanstændigt mange gange.

Uddrag fra denne kronik, som freaking bare er 👌🏻: “Hvis man som forælder derfor forlader sig på, at ens børns udvikling, fra de er otte-ni måneder gamle og endnu ikke kan hverken gå eller tale, fra mandag til fredag fint kan finde sted i en vuggestue fra tidlig morgen til sen eftermiddag, begår man en alvorlig fejl, der kan få omfattende konsekvenser for deres tidlige udvikling og senere trivsel i skole, parforhold og livet generelt”

Og: “(...) Ikke fordi pædagogerne i de danske vuggestuer er for få eller for dårlige, men fordi de ikke er eller kan erstatte børnenes forældre. De er professionelle; fagpersoner, der holder af at arbejde med børn, men som ikke elsker institutionsbørn, som var de deres egne. De forholder sig ikke til deres behov som en mor eller en far, og selv hvis de kunne og ville, er de stadig ikke de personer, der udgør den faste støtte og det stabile og afgørende spejl, som børnene har brug for. Der er ikke tid, der er udskiftning i personalegruppen, der er møder og papirer, der skal udfyldes, og ja, jeg beklager gentagelsen, så er og kan det ikke være pædagogernes opgave at agere forældre til børnene i deres institutioner” ... Link til kronikken i bio 👆🏼
... Can you feel it 🌪❤️ #omsorgsrevolution #exitadskillelseskultur #hvorerminmorogfar #kulturkritik #kulturkritiskforum #dkpol #familiepolitik #jyllandsposten