Mentoring om et normbrydende liv

Ønsker du at leve en tilværelse, der adskiller sig fra det levede liv i dine omgivelser? Det kan være vanskeligt at leve autentisk, hvis du føler dig tynget af kulturelle normer og omgivelsers reaktioner.

Kulturkritisk Forum tilbyder mentoring om at leve et autentisk liv som helt menneske i balance, ved filosof Mie Wedsgaard Storm. Du får støtte til at sortere i dine tanker og forventninger, og konkrete strategier og værktøjer til at komme nærmere den tilværelse, du ønsker dig. Denne mentoring vil bistå dig i at stå stærkere i dine overbevisninger og finde den vej, der er rigtig for dig og din familie.

Samtaleformen tager udgangspunkt i den anvendt filosofiske rådgivningsmetode ledsaget rådgivning, der blandt andet anvendes af præster ved sjælesorgssamtaler. Samtaleformen ser mennesket i et eksistentialistisk perspektiv. Der er således ikke tale om psykoterapi eller coaching.

Rådgivningssessionerne tager udgangspunkt i familiens individuelle situation. Ved køb af rådgivning modtager I mail med spørgsmål, der skal udfyldes og returneres inden rådgivningssessionen. Dette for at målrette rådgivningen til jeres situation og derved sikre optimalt udbytte for jer.

Rådgivningen er af én times varighed, og koster 600 kr. pr. time.

NB: Rådgivning tilbydes pr. tlf og udelukkende i weekenden.